Fredag d. 10. juli: ‘The Queen of Cumbia’, ‘Father of Brazilian Drums’, nordisk freejazz-monster og meget mere


Internationale highlights

Kl. 20.00: Steen Rasmussen All Stars Septeto feat. Paulo Braga/Josefine Cronholm/Leo Minax (BR/SE) → Jazz by the Sea, Kulturhuset Islands Brygge // INFO & BILLETTER
Steen Rasmussen Quinteto har for længst etableret sig som et af Danmarks i særklasse bedste musikalske bud på brasiliansk inspireret jazz med et personligt udtryk og dyb fortrolighed med genren. Ved denne koncert er kvintetten udvidet med en af Skandinaviens store stemmer, den svenske sangerinde Josefine Cronholm, samt ikke mindst den verdensberømte brasilianske trommeslager – “the father of Brazilian drums” – Paulo Braga, som var fast trommeslager hos Tom Jobim og Elis Regina.

Kl. 20.00: Rocqawali (PK/IR/DK) → Kulturhuset Viften // INFO & BILLETTER
Rocqawali er en original og medrivende syntese af den pakistansk/indiske sufimusik qawali og rock ‘n’ roll. Forsanger Ejaz Sher Ali stammer fra en af Pakistans mest berømte musikfamilier, de legendariske qawalier Meher & Sher Ali. Bandet inkluderer fire erfarne musikere: bassist Tomas Risell, trommeslager Stephan Grabowski samt guitaristerne Jonas Stampe (også kendt som ’snöleoparden’) og iranske Tin Soheili.

Kl. 21.00: Fire! Orchestra (SE/NO/DK) + Andrew D’Angelo’s Gay Disco Trio (US) → Jazzhouse // INFO & BILLETTER
Fire! Orchestra tager bl.a. sin inspiration fra tidligere stororkestre inden for freejazzen. Lyden er rå, som man kan forvente det af Fire!, men det særligt håndplukkede orkester evner at give musikken retning, så den ikke opløser sig i rent kaos. Andrew D’Angelo Gay Disco Trio tæller, udover ankeret D’Angelo selv, den energifulde og innovative trommeslager Jim Black, der har spillet i bandet AlasNoAxis og sammen med Chris Speed, Hilmar Jensson og Skúli Sverrisson, og bassisten Trevor Dunn, som er en af de stiftende instanser bag det solide rocknavn Mr. Bungle. Ud på natten fortsætter med IMPRO BAR.

Kl. 22.00: Totó la Momposina (COL) → Pressen, Politikens Hus // INFO & BILLETTER
Den karismatiske sangerinde Totó la Momposina er en af de helt store stjerner inden for den afro-colombianske musik. Totó la Momposina, der bærer med tilnavnet “The Queen of Cumbia”, har dedikeret hele sit liv til at videreføre den unikke musikalske arv, man finder på Colombias caribiske kyst, hvor afrikansk, indfødt indiansk og spansk kultur er smeltet sammen.

 

Særlige festivalprojekter

Kl. 17.00:New Orleans Begravelsesoptog → Kulturcentret Assistens // INFO
Jazz-begravelses-parade fra Søtorvet/Dronning Louises Bro til Assistens Kirkegård. I bedste New Orleans Begravelses Style indbyder vi til at gå med i parade til Assistens Kirkegård.

Kl. 18.00: The Cabin Project → Haveselskabets Have // INFO & BILLETTER
The Cabin Project er opstået ud af den kreative proces, som de to sangerinder Kira Skov og Marie Fisker gennemgik, da de drog dybt ind i de canadiske skove nord for Toronto i en afsides liggende hytte. Her indspillede de en række smukke og mørkt rugende sange med den velansete producer Mark Howard. Resultatet blev en dyb, rå og besjælet plade med rødder i klassisk singer/songwriting tilført et legende og fremadskuende vovemod.

Kl. 20.00: Blood Sweat Drum+Bass feat. Palle Mikkelborg/David Liebman (DK/US) → Den Sorte Diamant, Dronningesalen // INFO
Storslået møde mellem trompetist Palle Mikkelborg, saxofonist David Liebman og det vidtfavnende big band Blood Sweat Drum+Bass.Det danske big band Blood Sweat Drum+Bass inviterer til jazz i Dronningesalen. Med sig på scenen har de trompetist Palle Mikkelborg og saxofonist David Liebman. Big bandets musik er som vanligt: inciterende, jazzet, baseret på drum’n bass og ramt af elementer af 70’er rock, funk og fusion.

Kl. 21.00: Hess is More “Weekend Rotations” → Blue Velvet // INFO & BILLETTER
Hess is More begyndte som et elektronisk soloprojekt af den danske musiker Mikkel Hess. Henover årene og efter fem album samt adskillige turnéer, har soloprojektet udviklet sig til et stort transatlantisk ensemble, der i dag arbejder mere med fællesskab som udgangspunkt. Otte musikere med hver deres instrument og unikke udtryk, der tilsammen skaber et både dansabelt og forundrende lydunivers.

Kl. 23.00: Blood Sport (UK) → Jazz Club Loco, Loppen // INFO & BILLETTER
Første aften af tre dages med Jazz Club Loco på Loppen. Den purunge trio Blood Sport fra Sheffield er pt. en helt central gruppe for den nysgerrige del af det britiske musikmiljø. I gruppens musik hersker en skøn blanding af modsatrettede kræfter: attakerende afro-rytmer hvirvlet ind i endeløse og forvredne grooves, forvrænget Ian Curtis-vokal og en guitarlyd, der skifter fra kraut til disco på et splitsekund.

 

Andre udvalgte koncerter i dag

Kl. 13.00: Sun Ra for Kids → Jazz for Kids, Søndermarken // Læs mere
Kl. 14.30: Bernt Rosengren “Copenhagen Quartet” → Jazzcup // Læs mere
Kl. 15.30: Quadrillion feat. Mathias Heise → Strandtorvet // Læs mere
Kl. 16.00: Birgitte Soojin → Vandkunsten // Læs mere
Kl. 16.00: Emil de Waal, Gustaf Ljunggren & Søren Kjærgaard feat. Elith “Nulle” Nykjær → Ingolfs Kaffebar // Læs mere
Kl. 16.00: Forever Frank: Amanda Thomsen → The Standard // Læs mere
Kl. 17.00: GNOM (NO/DK/SE) → KoncertKirken // Læs mere
Kl. 17.00: Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter → 21st Century Jazz, Skuespilhusets foyer // Læs mere
Kl. 18.00: Enrico Pieranunzi Solo & Duo (IT/DK) → Gustavs Bistro & Butik // Læs mere
Kl. 18.30: Travelling Tribes + Frisk Frugt → Karens Minde Kulturhus // Læs mere
Kl. 19.00: Edith Piaf 100 år → Prøvehallen // Læs mere
Kl. 20.00: Cæcilie Norby, Lars Danielsson, Liro Rantala (DK/SE/FI) → Krudttønden // Læs mere
Kl. 20.00: Kirk Lightsey Quartet feat. Max Ionata (IT/US/DK) → Jazzhus Montmartre // OBS: UDSOLGT
Kl. 20.30: Niels Lan Doky/Gary Peacock/Alvin Queen (DK/US) → The Standard // Læs mere
Kl. 21.00: Jan Kaspersen “Electric Extension” → Huset-KBH, 1. sal // Læs mere
Kl. 21.00: Den Magnetiske Ørn → Huset-KBH, Analog Bar // Læs mere
Kl. 21.00: Koppel & Søn feat. Aske Jacoby, Peter Bilsson & Eythor Gunnarsson → Betty Nansen Teatret // Læs mere
Kl. 22.00: Kalaha/de Waal/Spejderrobot/Niclas Knudsen/Rumpistol → KB18 // Læs mere
Kl. 22.00: Charles Hayward (UK) → Loppen // Læs mere
Kl. 22.30: Horse Orchestra → Christianshavns Beboerhus // Læs mere
Kl. 23.00: BESS + Superspace → LiteraturHaus // Læs mere
Kl. 23.00: The Firebirds feat. Banke/Filipsen/Pasborg + Kostcirklen → 5e // Læs mere
Kl. 00.30: Brickman Dall Trio feat. Karl-Martin Almqvist → Bartof Station // Læs mere
Kl. 00.30: Hess/AC/Hess Spacelab Salon → PH Caféen // Læs mere

Se alle dagens ca. 130 koncerter her: www.jazz.dk/koncerter