Internationale highlights, vokaljazz, nye venues og børnejazz på Frederiksberg


Internationale highlights, vokaljazz og nye venues sætter sit tydelige præg på årets jazzfestival på Frederiksberg den 3.-12. juli. Copenhagen Jazz Festival præsenterer bl.a. Jazz for Kids, Classic Jazz Remixed, Street Parade, Jazz i Haveselskabets Have og på Frederiksberg Brandstation.

Det samlede program for Frederiksberg er rekordstort og tæller mere end 150 koncerter. Official venues på Frederiksberg: Haveselskabets Have, Brøndsalen, Frederiksberg Brandstation, Søndermarken, Betty Nansen Teatret, Bartof Station og Café Bartof, Frederiksberg Bibliotek, Metronomen, Café Den Blå Hund, M.G. Petersens Familiehave og Krøgers Have.

 

Copenhagen Jazz Festival præsenterer…

Kurt Elling (US) + support: The Orchestra feat. Tuva Semmingsen og Jakob Friis
13 år i træk har den amerikanske stemme Kurt Elling været udråbt til bedste mandlige jazzvokalist i jazzmagasinet DownBeat, ligesom Jazz Journalists Association otte gange i træk har kåret ham som “Male Singer of the Year”. Med sin sublime baryton, der spænder over fire oktaver, har han både lagt stemme til eget materiale, spoken word-recitationer og improvisationer af navne som Wayne Shorter, Pat Metheny og Keith Jarrett. Ligeledes har Elling vist sig som en fantastisk og personlig fortolker af både jazzstandarder, blues og guldrandet materiale fra populærmusikkens ungdom, hvilket også ses i hans seneste fordybelse i Brill Building-sangkataloget. Ellings stemme er ikke blot imponerende i spændvidde, men også i nuancen. Han evner den helt tekstnære præstation med dyb poetisk nerve og behersker stemmen som et legende og vitalt instrument.

7/7: Kurt Elling (US) + support: The Orchestra feat. Semmingsen og Friis → Haveselskabets Have // KØB BILLET

Jacob Anderskov’s Strings, Percussion & Piano
En af jazzens nichegenrer er ”Third Stream”. En ambitiøs retning, som går på at fusionere jazz med den europæiske kompositionsmusik. Det leverer den originale og mangefacetterede danske pianist, komponist og orkesterleder Jacob Anderskov et fornemt bevis på med sit anmelderroste ensemble Strings, Percussion & Piano. Her står den på vedkommende og formfuldendt third stream musik med gennemkomponerede dele for klassisk strygertrio i frodig med- og modspil til improvisationer fra Peter Bruuns slagtøj og kapelmesterens klaver.

8/7: Jacob Anderskov’s Strings, Percussion & Piano → Haveselskabets Have // KØB BILLET

Marilyn Mazur
Slagtøjsspilleren/komponisten Marilyn Mazur er nu på trapperne med et stort og splinternyt orkester sammensat af 10 stærke kvindelige skandinaviske musikprofiler og den norske danser Tine Erica Aspaas. Marilyn arbejder på højtryk med at komponere ny musik og visioner til orkestret. Strukturer til en samling nye værker, billedtableauer, stemningsforløb og improvisationer; nye komplekse trommestykker, mangestemmige sangfigurationer og blæserkor. Der indgår også et par af det gamle Primi Band’s kompositioner og som en ekstra bonus skabes et forløb undervejs i koncerten, hvor de oprindelige Primier kommer på musikalsk besøg! SHAMANIA bliver et danskbaseret orkester/musikteater med musikere fra både DK, Sverige og Norge.

8/7: Marilyn Mazur – “Shamania” → Haveselskabets Have // KØB BILLET

Sinne Eeg feat. Struck, Ginman & Gram
Sangerinden Sinne Eeg har gennem de seneste år markeret sig som en af de betydeligste jazzsangerinder med en rytmisk sikkerhed, en uovertruffen harmonisk sans og en sikker og charmerende sceneoptræden, der inviterer publikum med. Stilen er moderne og nordisk i tonen, men med klare referencer til “de store” jazzsangerinder indenfor jazz- og swingtraditionen.
Sinne Eeg modtog i 2014 den prestigefyldte Ben Webster Prisen og udgav samme år et nyt album, ”Face The Music”, som indeholder et mere sprudlende og udadvendt repertoire end hendes tidligere udgivelser.

9/7: Sinne Eeg feat. Struck, Ginman & Gram → Haveselskabets Have // KØB BILLET

The Cabin Project
The Cabin Project er opstået ud af den kreative proces, som de to sangerinder Kira Skov og Marie Fisker gennemgik, da de drog dybt ind i de canadiske skove nord for Toronto i en afsides liggende hytte. Her indspillede de en række smukke og mørkt rugende sange med den velansete producer Mark Howard (Bob Dylan, Neil Young, Marianne Faithfull m.fl.). Med var også de to musikere Oliver Hoiness og Ned Ferm, som favner både jazz, alternativ rock og country. Resultatet blev en dyb, rå og besjælet plade med rødder i klassisk singer/songwriting tilført et legende og fremadskuende vovemod. Anmeldere har siden entydigt hyldet albummet som en af de mest markante udgivelser i 2014.

10/7: The Cabin Project → Haveselskabets Have // KØB BILLET

Ibrahim Electric + Classic Jazz Remixed
Ibrahim Electric består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, nærmere betegnet guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. De har markeret sig som et af de mest originale og populære nye jazzrock-orkestre på den europæiske musikscene og spillet koncerter på nogle af klodens største og mest prestigefyldte festivaler i bl.a. USA, Canada, Brasilien, Cypern, Spanien, Norge og herhjemme.

11/7: Ibrahim Electric + Classic Jazz Remixed → Frederiksberg Brandstation // KØB BILLET

 

Udvalgte internationale highlights

Enrico Pieranunzi (IT)
Pieranunzi er pianist, arrangør og komponist – og har udgivet flere end 70 cd’er i eget navn. Han har spillet med navne som Chet Baker, Lee Konitz, Chris Potter og Charlie Haden – og ved alle de mest toneangivende jazz-festivaler i verden – fra Montreal til København, fra Berlin til Madrid. I 1989, 2003 og 2008 blev han valgt til Årets Musiker af Musica Jazz’ an- meldere og i 1997 modtog han en Django d’Or som bedste europæiske jazzmusiker.

6/7: Enrico Pieranunzi (IT) → Cowbell, Betty Nansen Teatret // KØB BILLET

Dawda Jobarteh/Stefan Pasborg (GM/DK)
Vestafrikanske griot-traditioner videreføres og udvikles af gambiske kora-spiller Dawda Jobarteh i syntese med den danske trommeslager Stefan Pasborg. To karismatiske og mesterlige musikere i et helt unikt samarbejde. En smeltedigel af stilarter blandet sammen til et output baseret på gensidig kærlighed til stærke rytmiske figurer, smukke melodier og den rene energi i musikken.

6/7: Dawda Jobarteh/Stefan Pasborg (GM/DK) → Bartof Station // Billetsalg i døren

Lovano/Koppel (US/DK)
Da verdens måske ypperligste saxofonist Joe Lovano hørte Benjamin Koppels særligt udviklede mezzosopransaxofon, bestilte han straks en tilsvarende til sig selv. Der er nemlig tale om et helt unikt instrument med en særdeles særegen obo-lignende klang. For to år siden kunne Summer Jazz præsentere verdenspremieren på mødet mellem verdens første mezzosopransaxofoner og deres famøse ejermænd – nu mødes de igen.

7/7, 18:00 + 21:00: Lovano/Koppel (US/DK) → Cowbell, Betty Nansen Teatret // KØB BILLET

David Liebman (US)
David Liebman er en unik stilskaber og blandt de sidste absolutte fyrtårne i det interna- tionale jazzhav. Han har gennem tiden spillet med så prominente navne som Chick Corea og Miles Davis – og denne gang over for Kenny Werner, Scott Colley og Benjamin Koppel, der hermed fortsætter deres tætte samarbejde efter netop at have indspillet med Jack DeJohnette.

8/7: David Liebman (US) → Cowbell, Betty Nansen Teatret // KØB BILLET

 

Stort Jazz for Kids-program i Søndermarken (Fri entré)

Copenhagen Jazz Festivals store børnetema Jazz for Kids vender tilbage på Frederiksberg med fem dage med gratis jazz i alle afskygninger for børn og deres forældre. De optrædende er professionelle musikere, som formidler jazz ved at inddrage alle sanser gennem leg, dans, fortælling og billedkunst.

Mandag-fredag den 6.-10. juli. Læs mere om Jazz for Kids her: https://www.facebook.com/events/1607543446199217/