Programinformation


Copenhagen Jazz Festival finder sted på ca. 120 spillesteder i hele København og på Frederiksberg. Festivalen varer ti dage og starter altid den første fredag i juli. Programmet offentliggøres løbende frem til den 1. juni på Facebook og Jazz.dk

Trykt program
Det trykte program giver dig det store overblik over alle festivalens koncerter. Det er gratis, udkommer normalt ca. fem uger før festivalen i 70.000 eksemplarer og distribueres på alle festivalens spillesteder og biblioteker i Storkøbenhavn – samt udvalgte kulturinstitutioner, caféer og biblioteker i Aarhus, Odense og på Sjælland. Programmet kan desuden bestilles i jazz.dk/shop for portoudgifter.

Jazz.dk
Jazz.dk er din indgang til Copenhagen Jazz Festival, Vinterjazz og Live Jazz i København hele året rundt. Her finder du en komplet oversigt med alle koncertomtaler, nyheder, transport med festivalrabat og links til billetsalg. Koncerter offentliggøres løbende på Jazz.dk.

Live Jazz Danmark-app
Live Jazz Danmark-appen er din gratis jazzguide på farten med personligt program, daglige nyheder og GPS. Den kan downloades gratis til iPhone, iPad og Android-telefoner i App Store og Google Play. Download via jazz.dk/app.

Sociale medier #cphjazz
Tag del i oplevelsen med andre festivalgæster på Facebook, Twitter og Instagram med hashtagget #cphjazz og @cphjazz.

Kontakt og adresser


Copenhagen Jazz Festival
Skt. Peders Stræde 28C
1453 København K.

information@jazz.dk
+45 3393 2013

Under festivalen har Copenhagen Jazz Festival midlertidig adresse hos:
Christianshavn Beboerhus
Dronningensgade 34,
1420 København K.

Billetinformation


Forsalg
Billetinformation og link til billetsalg findes via alle koncertsider på Jazz.dk. Billetter købes separat til hver enkelt koncert hos spillestedernes respektive udbydere. Vi anbefaler, at man køber sin billet i forsalg til de største koncerter.

Dørsalg
Der er dørsalg på alle venues, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg. Enkelte venues sælger kun billetter i døren.

PolitikenPLUS
I samarbejde med festivalens mediepartner Politiken kan man købe billetter med rabat. Medlemmer af PolitikenPLUS køber billetter via politiken.dk/plus.

Gavekort
Copenhagen Jazz Festival udbyder ikke gavekort, men vi anbefaler, at man køber et gavekort hos Billetlugen, der er festivalens foretrukne billetpartner, og derfor udbyder billetter til festivalens største koncerter og til alle tema-koncerterne. Læs mere på billetlugen.dk/gavekort.

U26
Takket være Nordea-fonden vil det være muligt at købe U26-rabatbilletter til udvalgte koncerter for unge under 26 år. Husk at medbringe ID til koncerterne.

Gratiskoncerter 
Programmet byder vanen tro desuden på en række gratis koncerter. Kig ind på koncertoversigten, hvor alle gratiskoncerter er markeret med “Fri entré”.

Butik


På vores webshop kan du købe kunstplakater, festival t-shirts, det trykte program og andet merchandise fra både det nuværende og tidligere år. I øjeblikket har vi udsalg på varer fra Copenhagen Jazz Festival i perioden 2007-2015. Besøg webshopen: www.jazz.dk/shop Derudover vil det være muligt at købe dette års merchandise udvalgte steder under festivalen.

Find vej


I det trykte program og i app’en finder du et kort, som viser vej til festivalens 100 spillesteder. Lad bilen stå derhjemme. Den nemmeste måde at komme rundt i København er en kombinationen af cykel, gang og offentlig transport.

Offentlig transport
I samarbejde med Copenhagen Jazz Festival tilbyder DOT – Din Offentlige Transport en eventbillet, der gør det nemt og billigt at rejse med bus, tog og metro mellem festivalens spillesteder. Billetten købes på eventbillet.dk og leveres til din telefon på gyldighedstidspunktet. Billetten gælder 12 timers fri rejse med bus, tog, S-tog og metro for én person og op til to børn under 12 år.

Lej en bycykel
Du kan også leje en bycykel for 25 DKK/timen. Cyklen finder du flere centrale steder i København. Se en oversigt – her.

Parkering
Der er parkering ved alle større venues som fx. DR Koncerthuset, Kulturhuset Viften m.fl.

Turistinformation


Overnatning
Planlægger du at overnatte i byen under festivalen er her mange muligheder – alt efter om du er til hoteller i Indre By, prisvenlige hostels på Vesterbro eller et mere personligt ophold via AirBnB. Planlæg dit ophold via VisitCopenhagen’s hjemmeside.

Arthur Hotels: www.arthurhotels.dk
AirBnB: www.airbnb.com
VisitCopenhagen: www.visitcopenhagen.dk

Ankomst til København med fly og tog
Alle fly til København lander i Kastrup Lufthavn. Den nemmeste måde ind til København er med tog til Københavns Hovedbanegård eller med Metro, som tager dig direkte til fx. Amagerbro, Christianshavn, Kgs. Nytorv, Nørreport, Forum og Frederiksberg. Alle Intercity tog og regionaltog har stop på Københavns Hovedbanegård, hvorfra man nemt kan komme videre med regionaltog, S-tog og busser i Storkøbenhavn.

Andre oplevelser og seværdigheder
Skal du også opleve andet end jazz, tilbyder København et væld af aktiviteter og seværdigheder. Tjek VisitCopenhagens hjemmeside, og se hvilke attraktioner og events på kalenderen, der er noget for dig.

Copenhagen Visitors Centre
Vesterbrogade 4
1620 København V.
+45 7022 2442

Service og faciliteter


Mad og drikke
Enkelte spillesteder har aftaler med restauratører om servering af mad før koncerterne eller i umiddelbar nærhed. Det gælder blandt andet udendørskoncerter på Islands Brygge, Vandkunsten, Sankt Hans Torv, Amagerbro Torv, Blågårds Plads, Balders Plads, samt festivalspillesteder med fast café eller restauration. Det er en god idé at undersøge de enkelte arrangementer på forhånd – så ved du, om du skal pakke madpakken eller ej.

Affald og toiletfaciliteter
Copenhagen Jazz Festival er en del af Københavns Kommunes affaldskampagne “REN kærlighed til KBH”, som har fokus på, at vi sammen skal sørge for at holde byen ren og rar at opholde sig i. Husk derfor at tage dit affald med dig, når du forlader et af vores arrangementer. Toiletter findes på de respektive spillesteder. Ved udendørskoncerterne henvises der til de beværtninger, der sælger drikkevarer i forbindelse med arrangementet. Derudover bliver der opstillet toiletter i Kongens Have.

Foto og video
Der kan være foto-restriktioner til koncerterne, så tjek spillestedernes egne anvisninger eller spørg én af vores mange frivillige, inden du finder kamera eller mobiltelefon frem. Som udgangspunkt må der ikke tages billeder med blitz under koncerterne. Vis hensyn til musikere og de andre gæster.

Handikapadgang
For information om tilgængelighed, faciliteter og medbringning af handikaphjælper, opfordrer vi den enkelte til at kontakte det pågældende spillested forud for arrangementet.

Børn
Copenhagen Jazz Festival er ikke kun for voksne. Vi har et helt særligt program kun for børn og barnlige sjæle, “Jazz for Kids”. Jazz for Kids-programmet kan du læse mere om i vores trykte program, samt i vores særlige Jazz for Kids-folder. De optrædende er professionelle musikere, som præsenterer jazzmusik af højeste kvalitet for børn og deres forældre, og formidler jazzen ved at inddrage alle sanser gennem leg, dans, fortælling og billedkunst. Børn er naturligvis velkomne til alle festivalens koncerter, men husk at medbring hørebeskyttelse til de mindste, hvis musikken bliver for høj.