Lørdag 9. juli – Festlig sidste lørdag på Københavns største musikbegivenhed


Copenhagen Jazz Festival 2016 er så småt ved at nærme sig sine sidste timer. Inden vi når så langt, er der dog heldigvis stadig et par gode festivaldage tilbage, hvor København får lov til at vise alle de ting, den kan byde på som en af Europas største jazzbyer. Festivalens sidste lørdag står i den grad i festens tegn, hvor man kan opleve afrocubanske rytmer, souljazz, nordiske croonere og masser af natjazz.

 

Lørdag eftermiddag kan man blandt meget andet høre arven fra Ben Webster i fuldt vigør, når danske Jan Harbeck optræder med sin kvartet og sin sprøde tenorsaxofon på udendørsscenen ved Vandkunsten kl. 16.00. Harbeck kan opleves til et væld af koncerter under årets festival, men lørdagens udendørskoncert er helt særlig, da han medbringer den amerikanske tenorsaxkollega Walter Smith III. Smith er ikke ligefrem nogen novice på den amerikanske jazzscene, hvor han blandt mange andre har spillet sammen med folk som Ambrose Akinmusire, Eric Harland, Aaron Parks og Warren Wolf.

Lørdagen er samtidig også dagen, hvor vi siger farvel til en række af festivalens udendørsscener. Det drejer sig blandt andet om scenerne på Balders Plads, ved Sofiekælderen, på Kayak Bar og foran Jazzhouse på Niels Hemmingsens Gade, der alle lukker og slukker efter lørdagens koncerter. Særligt den sidste takker af med et brag, når tre spændende grupper fra Aarhus overtager scenen i Niels Hemmingsens Gade fra 15.00-20.00 med anden dag under overskriften Golden Years of Aarhus.

14:00 Mads Emil Nielsen, Gallery Bohème – Læs mere
14:30 “A Tribute to Adderley Brothers” featuring Bolberg/Søndergaard, Jazzcup – Læs mere
15:00-20:00 Golden Years of Aarhus, Niels Hemmingsens Gade – Læs mere
15:00 Nikolaj Hess plays Bob Dylan m.m., Bartof Station – Læs mere
15:00 Julie Maria, Balders Plads – Læs mere
15:00 Paul Wassif (UK), Kayak Bar – Læs mere
16:00 Orquesta Libre (JP), Skuespilhusets foyer – Læs mere
16:00 Jan Harbeck Quartet with Walter Smith III (DK/US), Vandkunsten – Læs mere
17:00 Jacob Dinesen Kvartet (DK/SGP/US), Palæ Bar – Læs mere
17:00 Johan Bylling Lang Quartet feat. Michael Watson (US/DK), Restaurant Under Uret – Læs mere
17:30 Mimi Terris (S), Balders Plads – Læs mere

Se alle dagens koncerter på www.jazz.dk/koncerter

 

72dpi_EdMotta_2015_1

Ed Motta

Lørdag aften finder festivalen det musikalske fyrværkeri frem, når bassist og sangskriver Richard Bona lægger vejen forbi Koncertsalen kl. 20.00 med sin gruppe Mandekan Cubano. Gruppen er albumaktuelle og lover et unikt miks af verdensmusikalske inspirationer blandet med jazz, pop og forskellige former for fri musik – en medrivende og virtuos aften i mangfoldighedens tegn.

Verdensmusikken finder man også hos to af aftenens andre store koncerter. Brasilianske Ed Motta er en lokal verdensstjerne i hjemlandet, hvor han har lært folk at danse til sine soulede popkompositioner siden midt-80’erne. Lørdag kan han opleves i DR Koncerthusets Studie 2 kl. 21.00. Blot en time før, kl. 20.00, har man chancen for at høre hans landsmand, pianist og guitarist Egberto Gismonti i Dronningesalen i Den Sorte Diamant – en eksklusiv soloaften, først og fremmest på klaver, og udelukkende med Gismontis egen musik, en helt unik blanding af brasilianske traditioner, jazz og kompositionsmusik.

Tre af festivalens særkoncerter finder også sted lørdag aften. Etnojazzerne i Girls in Airports spiller deres ene af blot to festivalkoncerter på Frederiksberg Brandstation kl. 19.00, mens ikonet Marilyn Mazur optræder med sit seneste projekt, 11-kvinde store Shamania – det foregår kl. 20.00 på Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge. Endelig kan alt mere eller mindre ske, når den amerikanske rum-dub’er Sun Araw besøger Jazzhouse til en sen koncert med sin nyslåede og temmeligt opsigtsvækkende oktet af MIDI-instrumentalister samlet af danske Anders Meldgaard, også kendt som Frisk Frugt.

19:00 Girls in Airports, Frederiksberg Brandstation – Læs mere
20:00 Caroline Henderson, Under Sejlet – Læs mere
20:00 Egberto Gismonti (BR), Den Sorte Diamant, Dronningesalen – Læs mere
20:00 Marilyn Mazur “Shamania”, Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge – Læs mere
20:00 Richard Bona Mandekan Cubano (CAM/CU), DR Koncerthuset, Koncertsalen – Læs mere
20:00 Ronnie Cuber + Nikolaj Bentzon Trio (US/DK), Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00 Sinne Eeg / Jacob Christoffersen & Roger Neumann, Krudttønden – Læs mere
20:30 Jazz Remixed feat. Bwoy De Bhajan, Frederiksberg Brandstation – Læs mere
21:00 Ed Motta (BRA), DR Koncerthuset, Studie 2 – Læs mere
21:00 Sun Araw Octet (US/DK) + August Rosenbaum, Jazzhouse – Læs mere
21:30 Alex Riel præsenterer årets Ben Webster prismodtager Heine Hansen, Prøvehallen / Cowbell – Læs mere
22:00 Mads Mathias & Tivoli Late Night Orchestra, Tivoli – Plænen – Læs mere
22:30 Schlippenbach/Walsdorff/Melbye/Tom, Christianshavns Beboerhus / Barefoot Records – Læs mere
23:30 Montmartre Jam Sessions – Læs mere
23:59 Slowolf & Special Guests, Loppen / Jazz Club Loco – Læs mere
23:59 Hess/AC/Hess Spacelab Salon, PH Caféen – Læs mere
23:59 La Fontaine Nights – Jam session – Læs mere
02:00 Jazz Jam, Christiania Jazzclub / Christianias Børneteater – Læs mere

Husk at følge med på Facebook og Instagram, hvor festivalens fotografer løbende dækker Copenhagen Jazz Festival fra den 1.-10. juli. Her kan du også finde billeder fra musikere, spillesteder og andre publikummer på det officielle hashtag #cphjazz

Se alle dagens koncerter på www.jazz.dk/koncerter