Lørdag 2. juli – Uforudsigelig første jazzweekend både ude og inde


Så er Copenhagen Jazz Festival i gang. Lørdagen byder vanen tro på åbningen af de store udendørs scener, og selv om vejret er lunefuldt, fortsætter jazzen og Copenhagen Jazz Festival ufortrødent med 150 koncerter i dag alene. Her er et lille udpluk.

Kongens Have er en af festivalens helt store gratis udendørsscener, der har sine første koncerter på festivalens anden dag. Her står hele eftermiddagen i Hugo Rasmussens tegn. Den store bassist gik bort i 2015, men lever videre i musikken. Under overskriften “Hugo For Altid” har en række af hans musikalske venner arrangeret fire koncerter med forskellige konstellationer fra rendyrket bas til jazzet stororkester.

Under lige så åben himmel kan man på Sølyst opleve en af landets største jazzvokaler – Caroline Henderson. Hun indtager scenen i Klampenborg med sin klavertrio kl. 18:30. Koncerten med Caroline Henderson er en del af koncertrækken Jazz Diva Days arrangeret af Jazzklubben og Sølyst.

10:30: BørneJazzFestival, Kulturhuset Islands Brygge (NB: Koncerterne rykker indendørs) – Læs mere
12:00: Orion Brass Band Street Parade, Frederiksberg Hovedbibliotek – Læs mere
14:00-18.00: Hugo For Altid, Kongens Have – Læs mere
15:00: Pierre Dørge, Irene Becker & Morten Carlsen, Bartof Station – Læs mere
15:00: Glad jazz på Nationalmuseet, Nationalmuseet – Læs mere
16:00: Kathrine Windfeld Big Band,  Sølyst – Læs mere
17:30: Kenny Werner & Benjamin Koppel, Prøvehallen / Cowbell – Læs mere
18:00: Lars Jansson Trio, Gustavs Bistro og Butik – Læs mere
18:30: Caroline Henderson, Sølyst – Læs mere

Se alle dagens koncerter på www.jazz.dk/koncerter

 

428757_10150568465846510_1394664572_n

Lørdag aften står den igen på koncerter i det fri, foruden de mange københavnske jazzklubbers spilleplaner. På den nyåbnede Ofelia Plads finder man en enestående koncert med ingen ringere end komponist og trompetist Palle Mikkelborg. Sammen med percussionist og komponist Marilyn Mazur, harpenisten Helena Davies og DR Big Bandet optræder Mikkelborg til en gratis koncert, der trækker tråde til hans 75 års fødselsdagskoncert tidligere i år.

En anden af landets største komponister, Fuzzy, optræder også på festivalens aften nummer to. Det sker til Jazz by the Sea på Islands Brygge, hvor Emil de Waal og resten af Levende Billeder feat. Fuzzy fortolker lydsporet til fortidens film og tv. I Vanløse træder tre andre moderne jazzikoner på scenen, når Ginman / Blachman / Dahl optræder på Under Sejlets udendørsscene. Et friskt pust fra New Orleans via Frankrig rammer jazzfestivalen, når franske Les Haricots Rouge, “De Røde Bønner”, spiller deres optimistiske New Orleans-jazz på Nationalmuseet kl. 19.00.

Kl. 20.00 kan man passende rykke inden for på Betty Nansen Teatret, hvor pianisten Ole Kock Hansen lader sit vældige big band møde saxofonist Benjamin Koppel og sangerinde Maria Carmen Koppel – forvent en rundtur i både swing, gospel, jazzballader og bebop. En anden pianist, amerikanske Dave Kikoski, spiller lørdag aften sin anden og sidste koncert i Jazzhus Montmartre. Med sig har han sin Danish Quartet, der foruden Kikoski selv består af så prominente folk som bassist Jesper Lundgaard, Martin Andersen på trommer og tenorsaxofonist Claus Waidtløw.

19:00: Les Harricots Rouges (FR),  Nationalmuseet / Østdanske Jazzklubber – Læs mere
20:00: DR Big Bandet w/Palle Mikkelborg feat. Marilyn Mazur & Helen Davies, Ofelia Plads – Læs mere
20:00: Levende Billeder feat. Fuzzy, Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge – Læs mere
20:00: Dave Kikoski Danish Quartet (US/DK),  Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00: Ginman/Blachman/Dahl w. Fredrik Lundin,  Under Sejlet – Læs mere
20:00: Ole Kock Hansen “A Very Big Band” feat. Marie Carmen Koppel + Benjamin Koppel, Betty Nansen Teatret / Cowbell – Læs mere
20:30: Gary Peacock with Niels Lan Doky, Alvin Queen & Gabor Bolla,  The Standard – Læs mere
21:00: Hanoi°Berlin feat. Lotte Anker (VNM/DE),  Jazzhouse – Læs mere
22:00: Anders Blichfeldt & Tivolis Bigband,  Tivoli, Plænen – Læs mere
23.00: Nat på Copenhagen Jazz Festival 2016 – Læs mere

Husk at følge med på Facebook og Instagram, hvor festivalens fotografer løbende dækker Copenhagen Jazz Festival fra den 1.-10. juli. Her kan du også finde billeder fra musikere, spillesteder og andre publikummer på det officielle hashtag #cphjazz.

Se alle aftenens koncerter på www.jazz.dk/koncerter