Søndag 3. juli – Nyd søndagens 134 koncerter med store jazzgiganter eller de unge løver og løvinder


Vi er nået til tredje dag på Copenhagen Jazz Festival 2016. Søndagen fortsætter på mange måder takterne fra lørdag ved at have et stort udbud af udendørskoncerter og internationale kluboptrædener, der åbner jazzen for alle. Her er et lille udpluk af dagens 135 koncerter.

 

Er man nysgerrig efter den eksperimenterende del af jazzen, skal man kl. 14.00 lægge vejen forbi Skuespilhusets foyer. Her spiller guitaristen Lars Bech Pilgaards Slowburn, der med sin blanding af punk, avantgarde og eksotiske toner er den første af en række gratis koncerter i foyeren under temaet 21st Century Jazz.

I Kongens Have fejres den klassiske jazz. Kl. 14:00 kan man deltage i festlighederne, når haven lægger scene til en gratis hyldestkoncert for mesterviolinisten Svend Asmussen, som fyldte 100 år i februar. Asmussen har i den grad præget dansk musik – og særligt jazzen – i en menneskealder, og det markerer et håndplukket hold af fremragende danske jazzfolk. En anden mester er Niels Jørgen Steen, der overtager scenen i Kongens Have med sit såkaldte A-Team kl. 16.00. Gruppen består blandt andre af sanger Bobo Moreno, saxlegende Jesper Thilo og mange flere fra øverste jazzhylde.

Åben himmel og jazz finder man også på Sølyst, der har de stærke vokaler som omdrejningspunkt. Cæcilie Norby & Lars Danielsson lægger fra land kl. 16.00, mens amerikanske Take 6 fremfører deres virtuose a capella-jazz kl. 18.30.

14:00 Lars Bech Pilgaards Slowburn, Skuespilhusets foyer – Læs mere
14:00 The Music of Svend Asmussen, Kongens Have – Læs mere
15:00 Nikolaj Hess, Marilyn Mazur, Marc Mommaas & Klaus Hovmann, Bartof Station – Læs mere
15:00 Meschiya Lake & Big Easy Lovers (US/DK), Balders Plads – Læs mere
15:00 Kenny Werner Nordic Quartet (US/DK), Prøvehallen / Cowbell – Læs mere
16:00 Jacob Fischer solo, PH Caféen – Læs mere
16:00 Cæcilie Norby & Lars Danielsson (DK/SE), Sølyst – Læs mere
16:00 Niels Jørgens Steen’s A-Team, Kongens Have – Læs mere
17:00 Christel Wiinblad/Elena Setien/Jesper Løvdal, Kvarterhuset / Amagerbro Jazz – Læs mere
17:30 Miles på Hjernen v. Peter Vuust, Skt. Hans Torv – Læs mere
18:30 Take 6 (US), Sølyst – Læs mere

Se alle dagens koncerter på www.jazz.dk/koncerter

 

dissing njo final

Aftentimerne kan fortsætte i det fri, når nationalskjalden Povl Dissing slår pjalterne sammen med Pierre Dørges New Jungle Orchestra og den amerikanske trompetist Kirk Knuffke kl. 20.00 på Islands Brygge. Repertoiret vil bestå af danske sange – C.V. Jørgensen, Per Nørgaard og mange flere, foruden gruppens egne skæringer fra den 20 år gamle samarbejdsplade “Zoo Sange”.

Lidt senere er der rig lejlighed til at finde sin indre ro, når den spirituelle jazzlegende, saxofonist og fløjtenist Charles Lloyd spiller den første af to udsolgte aftener med sin New Quartet i Jazzhouse kl. 21.00. Lloyd er en af den internationale jazzhistories helt store, der har formet og præget jazzen, som vi kender den i flere årtier, ikke mindst gennem hans fortsatte virke som ambassadør mellem åndelighed og musik.

81-årige Gary Peacock er en anden af jazzhistoriens prominente figurer, der blandt andet har været fast medlem af Keith Jarrett Trio i over 30 år. Bassisten fortsætter sit ophold hos The Standard, hvor han kl. 20:30 spiller sin tredje koncert af i alt 16. Denne aften er han igen i fornemt selskab med Niels Lan Doky, Alvin Queen og den unge, ungarske saxkomet Gabor Bolla. På Posthus Teatret kan man desuden kl. 21.30 opleve den amerikanske, Grammy-vindende multiinstrumentalist, komponist, dirigent og meget mere, Brent Fischer, der spiller arven fra sin far, jazzkomponisten Clare Fischer.

19:00 Kanta dAb dAb (NP), VerdensKulturCentret – Læs mere
19:00 Søs Fenger – Sings the Bossa Nova Songbook Part 1, KB18 – Læs mere
19:00 Cæcilie Norby med Band (DK/SE), Karens Minde Kulturhus – Læs mere
19:00 Jerry Bergonzi & Carl Winther Trio, Jazzcup – Læs mere
20:00 Mandipira / Lauritsen / Gade / Frost, La Fontaine – Læs mere
20:00 The Living Room (DK/NO), 5e / ILK – Læs mere
20:00 Dahl/Vinding/Riel, Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00 Blast, Krudttønden – Læs mere
20:00 Pierre Dørges New Jungle Orchestra med Povl Dissing og Kirk Knuffke (DK/US), Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge – Læs mere
20:30 Gary Peacock, Niels Lan Doky, Alvin Queen & Gabor Bolla, The Standard – Læs mere
21:00 Hanne Uldal w. Løvdal/Møllehøj/Hvid/Rifbjerg, Paradise Jazz / Huset-KBH – Læs mere
21:00 Charles Lloyd New Quartet (US), Jazzhouse – Læs mere – UDSOLGT
21:30 Brent Fischer + Clare Fischer Latin Jazz Group feat. Morten Grønvad, Ben Besiakov & Jeppe Gram (US/DK), Posthus Teatret – Læs mere
22:00 Tranberg-Anderskov-Helm-Arends (DK/DE), KoncertKirken – Læs mere
23:59 Jerry Bergonzi Quartet, Christianias Børneteater – Læs mere

Husk at følge med på Facebook og Instagram, hvor festivalens fotografer løbende dækker Copenhagen Jazz Festival fra den 1.-10. juli. Her kan du også finde billeder fra musikere, spillesteder og andre publikummer på det officielle hashtag #cphjazz.

Se alle aftenens koncerter på www.jazz.dk/koncerter