Kom billigere til udvalgte koncerter på Copenhagen Jazz Festival med U26-billet


Er du under 26 år og nysgerrig på Copenhagen Jazz Festivals mange koncerter? Så er der godt nyt – i samarbejde med Nordea-fonden tilbyder Copenhagen Jazz Festival U26-billetter til fordelagtige priser på udvalgte koncerter for koncertgængere under 26 år. U26-billetter til DR Koncerthuset og Jazzhouse købes via Billetlugen, mens U26-billetter til koncerterne i Skuespilhuset (100 kr.) sælges via Det Kongelige Teater. Medbring ID til forevisning i døren.

 

Skammens Vogn i Jazzhouse

De danske originaler i Skammens Vogn giver koncert på festivalens åbningsaften i Jazzhouse, hvor Nikolaj Zeuthens skævt poetiske tekster møder et både skramlet og dansabelt new wave-lydbillede. Bandet er aktuelle med albummet ‘Sukaley!’ (Tambourhinoceros), der beskrives som »en selvhjælpsbog, man kan danse til«.

Fredag 7. juli, kl. 21.00 i Jazzhouse – Køb U26-billet her: http://burl.nu/qql8dj

 

Mikkelborg/Lundin/Dahl/Ginman/Blachman i DR Koncerthuset
 
Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset præsenterer “Det evige øjeblik” med fem af dansk jazz’ store personligheder Palle Mikkelborg, Fredrik Lundin, Carsten Dahl, Lennart Ginman og Thomas Blachman i Koncertsalen, mandag den 10. juli. “I den mest intense form på scenen, er de fem personligheder gået sammen i et ønske om at skabe et kollektivt sprog i nuets ramme – som lydmæssigt peger i en universel retning. Fri for en bestemt æstetisk tænkning og med hinandens erfaringer, personlige lyd og øjeblikket som omdrejningspunkt for det unikke… det evige øjeblik!”

Mandag 10/7, kl. 20.00 i DR Koncerthuset, Koncertsalen – Køb U26-billet her: http://burl.nu/8m2uun

 

Phronesis (DK/UK/NO) i Jazzhouse

Den britisk-skandinaviske trio Phronesis kommer tilbage til København i absolut topform – med to anmelderroste albums på engelske Edition Records inden for de seneste 15 måneder i bagagen giver de koncert onsdag den 12. juli i Jazzhouse.

Onsdag 12/7, kl. 21.00, Jazzhouse – Køb U26-billet her: http://burl.nu/uviy82

 

Didier Lockwood Quartet feat. Christian Sands (FR/US/DK) i Skuespilhuset

Den franske violinmester Didier Lockwood er utvivlsomt en af jazzens største stjerner i Europa. Denne aften kan man opleve ham sammen med en forrygende all-star kvartet inklusiv jazzens nye store pianist, Christian Sands, der i den internationale presse sammenlignes med såvel Oscar Peterson som Herbie Hancock. Didier Lockwood er en betagende spillemand, som bjergtager publikum og taler direkte ud over scenen med sit virtuose violinspil.

12/7, kl. 20.00 på Skuespilhusets store scene – Køb U26-billet her: http://kglteater.dk/redirect?code=63

 

Eliane Elias “Dance of Time – Celebrating Samba” (BRA) i Skuespilhuset

Den brasilianske pianist og sangerinde Eliane Elias har skabt sin helt egen stil af jazz, bossa nova og samba. Nu fejrer hun over to aftener i Skuespilhuset 100-året for sambaens opståen i Rio de Janeiro med ”Dance of Time” – en række helt nye arrangementer af nogle af de største brasilianske komponister, som hun allerede som 17-årig turnerede med i Brasilien. Eliane Elias medbringer sin blændende kvartet begge aftener.

13/7 + 14/7, kl. 20.00 på Skuespilhusets store scene – Køb U26-billet her: http://kglteater.dk/redirect?code=63

 

Goat (JP) + YPY (JP) i Jazzhouse

Traditionelle instrumenter presses til det yderste, når japanske Goat leverer deres imponerende univers, der bedst kan beskrives som en hybrid af eksperimenterende rock, tysk techno, minimalisme samt komplekse og jazzede trommefigurer. Fredag den 14. juli kommer de til Jazzhouse som en del af det japanske tema på Copenhagen Jazz Festival 2017.

Fredag 14. juli, kl. 21.00 i Jazzhouse – Køb U26-billet her: http://burl.nu/5fgtmz