Koncerten er afsluttet

Casper Mikkelsen & Kjeld Lauritsen 'Audiograf: Drums'n'Hammond'

Krudttønden / Krudtuglejazz, København Ø

Børnejazz DKK børn 30 / voksen 50

Dørsalg

En sjov og hyggelig koncert med to forrygende jazzekvilibrister, der med orgel og trommer vil hente inspiration fra de gamle Kinopalæer, som var datidens biografer.
Der var altid levende musik til filmene dengang, fordi det var stumfilm. Ved koncerten til Krudtuglejazz vil de to herrer spille levende og fantasifuld jazz til en række gamle stum- og tegnefilm.
Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Casper Mikkelsen har bl.a. studeret et semester på Drummers Collective hos Ian Froman, Peter Retzlaff, Leroy Kleuden og Guy Licatta. Han spiller med bl.a. The KutiMangoes, EREMIT, Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband, Jacob Fischer Organ Trio, Uhrban Stöjband, Signe Juhl Quartet, Casper & de Venlige Venner, m.fl.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Det Danske Filminstitut.

Line up:
  • Kjeld Lauritsen (hammondorgel)
  • Casper Mikkelsen (dr)

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2018