Åbenhed, hjerterum og nysgerrighed – en guide til Londons sprudlende jazzscene


Shabaka Hutchings sætter et markant aftryk på dette års Copenhagen Jazz Festival-program, hvor han både optræder 9. juli på ALICE med The Comet Is Coming og 10. juli i DR Koncerthuset med Sons of Kemet. Begge bands er stærke eksempler på lyden af den boblende progressive jazzscene i London lige nu. En af de folk i Danmark, der dyrker London-jazzen med lidenskab, er Casper Tårnhøj Schärfe, som er musikbooker på Teater Momentum i Odense, der d. 4. august selv fokus på Londons kosmiske jazz-scene Jaiyede Jazz Festival. Vi bringer her Casper Tårnhøj Schärfes guide til en række af scenens toneangivende projekter, så du kan varme op til Shabaka Hutchings’ besøg i København og finde inspiration til at dykke yderligere ned i den frodige London-scene.

Det fremmede i det velkendte
Den sprudlende og eklektiske jazzscene i London koger i disse år. Genrer smelter sammen og ubestemmelige mønstre opstår. Jazzscenen i London har altid været en spændende scene, som aldrig har stået stille. Dette skyldes den mangefarvede og disparate pallet af mennesker, der former byen og som er med til at sætte deres præg på musik og kultur. På denne vis er det ikke noget nyt, der sker i London lige nu. Det, der for denne skribent er nyt, er den totale og absolutte negligering af konventioner og hidtidige rigide og statiske opdeling af genrer og kulturelle koder.  Den tilgang, mange af musikerne i jazzmiljøet har til jazz, er ny. Forstået på den måde, at de bevidst eller ubevidst blander hele verden sammen i én stor mosaik af lyd.
Det exceptionelle i disse år er den polyhistoriske ambivalens, som på fineste vis får frit løb og kommer til udtryk på disse magiske og vildtvoksende plateauer, som musikerne etablerer af traditioner fra både Afrika, Mellemøsten, Asien og vor egen hemisfære.
Åbenhed, flertydighed, hjerterum og nysgerrighed kunne være nøglebegreber til at åbne denne musiske smeltedigel op med alt, hvad den indebærer fra jazz i diverse afskygninger, post-punk, dub, IDM, hiphop, afro-beat, drum’n’bass, folklore, klassisk musik og psychedelia m.m. Det er for denne skribent netop essensen af jazz – dét, at man forholder sig åben til sin omverden og improviserer sig frem via genrenedsmeltninger.
Det er umådeligt svært at vælge nogle artister ud frem for andre, men her kommer en lille liste over navne, som skiller sig markant ud ved netop at integrere en lang række af stilarter og udtryk:

Sarathy Korwar, der er indisk født, er et af de mest opsøgende og kreative væsner på scenen. I 2017 udsendte Korwar sit debutalbum “Day To Day” via et af verdens førende elektroniske pladeselskaber, Ninja Tune. Et album, der både i lyd og tematik er en hyldest til multikulturalismen og den migrationshistorie, der har beriget Korwar med indblik i kulturelle koder på tværs af nationale skel. Ifølge Korwar selv er “Day To Day” en ”Indian-jazz-folk-classical-electronic record”, der anvender en art jazzet altruisme til at parre Alice Coltranes astral-jazz og Steve Reids panoramiske afro-jazz med electronica og hypnotisk, indisk sufi-musik fra det sydindiske Siddi-folk. Korwar samarbejder bl.a. med Shabaka Hutchings og Hieroglyphic Being i projektet A.R.E. Project. Ydermere medvirker han på den kommende plade med Kefaya og har senest medvirket på Emanatives seneste plade. Derudover har han lavet filmscore med Danalogue (The Comet is Coming, Soccer96), Idris Rahman (Ill Considered) og Leafcutter John, der overvejende er elektronisk musiker, men som også spiller i fusionsjazzorkestret Polar Bear. Ydermere sidder Korwar ofte ind hos mange af orkestrene fra den lokale scene.

Emanative er et sprituelt/deep-jazz ensemble, der ledes af Nick Woodmansey. Der er tale om en horisontudvidende musikalsk og følelsesmæssig oplevelse, når Emanative på plade og live udfolder sine varme lydlandskaber i grænselandet mellem jazz, elektronisk musik, post-punk, traditionel østafrikansk folklore og space-funk m.m. Emanative har igennem tiden bl.a. arbejdet sammen med Idris Ackamoor & The Pyramids, Nat Birchall, Four Tet, Malcolm Catto (The Heliocentrics), Jessica Lauren, Dele Sosimi (Fela Kutis Egypt 80/ Dele Sosimis Afrobeat Orchestra) og Ahu, der også har arbejdet sammen med Flying Lotus. I 2018 udgav Emanative deres fjerde regulære album ”Earth”. Stor anbefaling!

Collocutor er et ensemble med Tamar Osborn som kreativ leder. Tamar spiller bl.a. sammen med Sarathy Korwar og Dele Sosimi Arobeat Orchestra. Senest udgav Collocutor i 2017 den fænomenale plade ”The Search” på det London-baserede selskab On the Corner, der i 2018 vandt ”Label of the Year” ved Gilles Peterssons Worldwide FM Awards.
Collocutor spiller modal-jazz med afstikkere til bl.a. afrobeat og indisk folklore med dybe rødder i etiopisk jazz og folkemusik. Alle disse genrer gennemsyres af en polyrytmik, der udgør et smukt vævet musisk kludetæppe, som holder ensemblets udtryk samlet i en dyb og kosmopolitisk kærlighed.

Kefaya bevæger sig i et musikalsk grænselandskab, der kan betegnes som guerilla jazz, contemporary world-fusion, flamenco, mellemøstlig folklore og etiopisk jazz.
Kefayas prisvindende debutalbum ”Radio International” fra 2016 blev bl.a. optaget i Palæstina, Indien, Spanien, Italien og England. Numrene blev til med lokale musikere fra de respektive lande. Kefayas musik transcenderer således genrer og geografiske grænser for at vise den universelle og åndelige skønhed, vi kan finde via musikken. Kefayas musikalske projekt er ganske enkelt en åbenhjertig og håbefuld verdensdiagnose, der ser bort fra de skel mellem mennesker (eksempelvis på baggrund af race eller ophav), som magthavere verden over forsøger at accentuere i disse år i et frygteligt forsøg på at inddele menneskeheden efter hudfarve, kultur eller religion. Kefaya søger at finde en fælles stemme samtidig med, at de hylder deres distinkte traditioner og identiteter.

Sons of Kemet og The Comet is Coming kommer til Copenhagen Jazz Festival i år. Sons of Kemet og The Comet is Coming ledes begge af fyrtårnet på scenen, Shabaka Hutchings. Hutchings indflydelse på udbredelsen af jazzscenen i London er uomgængelig. Han er den vægtigste og vigtigste skikkelse og medvirker på et hav af plader, som jeg ikke har plads til at liste her. Alt, hvad han rører ved, er essentiel lytning. Senest skal Sons of Kemets udgivelse fra 2018, ”Your Queen is a Reptile”, nævnes som et værk, der på fantasifuld og eklektisk vis henvender sig lige så meget til dansegulvet, som til lænestolen eller madlavningen.

Yazz Ahmed er futuristisk jazz viklet omkring arabiske skalaer, der fusioneres med åndrige og kosmiske eskapader. Hun udgav i 2017 et kæmpe værk i form af pladen ”La Saboteuse”. Her bliver hendes rødder fra Bahrain på smukkeste vis rodfæstet i hendes nu britiske tonaliteter.

Nat Birchall er et ikon og en central aktør i den spirituelle jazz’ genopblomstring i de sidste 10 år. Han har senest udgivet “Cosmic Language” i 2018. Dette album er en af årets største spirituelle udgivelser!

Ill Considered har senest sluppet Ill Considered 3, hvor de udvikler og transformerer sig til en kosmisk og spirituel steppebrand af horisontal-jazz, der forbinder fortidens free-jazz med moderne jazz og beat-musik. En slags fælles og superdynamisk dialog, der glider frit mellem konkrete melodiske mini-temaer og ostinater over til nærmest abstrakte og trance-inducerede rytme- og improviserede ritualismer.

Nubya Garcia er en saxofonist og komponist, der også må anses for at være en af de ledende personer på scenen i London. På hendes første soloalbum “Nubya’s 5ive” fra 2017 arbejder hun bl.a. sammen med Joe Armon-Jones og Moses Boyd, der ligeledes har udgivet fænomenale plader i egne navne. Derudover har hun i 2018 udgivet EP’en ”When We Are”.

Udpluk af selskaber der er værd at vikle ørene omkring:

  • On The Corner
  • 22a
  • Jazzman Records
  • Naim Records

Casper Tårnhøj Schärfe er musikbooker på Teater Momentum, der også står bag festivalen Jaiyede Jazz Festival 4. august. Sarathy Korwar, Collocutor, Kefaya og Emanative, der omtales i artiklen, kan alle opleves på Jaiyede Jazz Festival. Læs mere om Jaiyede her.