De nominerede til Danish Music Awards Jazz 2017 er …


Mandag den 4. december 2017 slår Bremen Teater dørene op til den årlige fejring af den danske jazzscene, Danish Music Awards Jazz 2017. Årets værter er Master Fatman og sangerinden Birgitte Soojin, som vil guide publikum igennem aftenens prisuddelinger og musikalske indslag.

Der skal traditionen tro uddeles fem statuetter i hovedkategorierne til Danish Music Awards Jazz 2017. Derudover uddeles Live Jazz Danmark-prisen til årets livejazz-arrangør samt P8 Jazz-prisen. Årets Børnejazzpris uddeles i ugen op til showet, men bliver også markeret på aftenen sammen med de andre kategorier.

JazzDanmark kan i denne uge afsløre, hvem der er nomineret i de fem hovedkategorier. I år er det den nyligt afdøde bassist Nicolai Munch-Hansen, som sammen med digteren Peter Laugesen udgav det melodiske album Det flimrende lys over Brabrand Sø, der er topscorer med nomineringer i hele fire kategorier. På samme album medvirker hans hustru, sangerinden Kira Skov, der sammen med saxofonisten Maria Faust også selv er repræsenteret med nomineringer i tre kategorier. Deres udgivelse In the Beginning er et storværk indspillet i en forladt estisk kirke.

I kategorien Årets Danske Jazzudgivelse finder man desuden slagstøjsspilleren Benita Haastrup med Going North, pianist Jeppe Zeebergs The Four Seasons og afrojazz-orkesteret The KutiMangoes med albummet Made in Africa.

De nominerede til Danish Music Awards Jazz 2017 er:

Årets Danske Jazzudgivelse

Benita Haastrup: Going North (Gateway)
Jeppe Zeeberg: The Four Seasons (Barefoot Records)
Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
The KutiMangoes: Made in Africa (Tramp Records)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)

Årets Danske Komponist

Benita Haastrup og Jens Skou Olsen for Benita Haastrup: Going North (Gateway)
Emil De Waal, Niclas Knudsen, Jens Berents Christiansen, Mikael Elkjær for Kalaha: Masala (Rump Recordings)
Kira Skov og Maria Faust for Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
Nicolai Munch-Hansen for Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)
Jasper Høiby, Anton Eger, Ivo Neame og Julian Argüelles for Phronesis, Julian Argüelles, Frankfurt Big Band: The Behemoth (Edition Records)

Årets Særudgivelse

Jeppe Zeeberg: The Four Seasons (Barefoot Records)
Kalaha: Masala (Rump Recordings)
The KutiMangoes: Made in Africa (Tramp Records)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)
Shitney: Earth Core (ILK)

Årets Vokaljazzudgivelse

Birgitte Soojin og Per Møllehøj: Pergitte (HighLow Records)
Emil de Waal+ Old News: Gamle Nyheder (EDW/DME)
Kira Skov og Maria Faust: In the Beginning (Stunt Records)
Live Foyn Friis: Hjemkomst (DME)
Nicolai Munch-Hansen og Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt Records)

Årets Nye Danske Jazznavn

Jacob Artved for Wax Up (Unity Records)
Sonja LaBianca for About Rooms/Room to be/Rooms (Eget Værelse)
Zier Romme for Fiol Sessions (Fiol Sessions)

Børnejazzprisen

En kort, en lang (v. Jesper Bauder og Thomas Boas)
Tilbage til fremtiden v. Rumpistol (v. Jens Berents Christiansen)
Æsken (v. Sidsel Bech Kiilerich, Lasse Bech Kiilerich)

Live Jazz Danmark Prisen 2017

Fringe Jazz Fest
La Fontaine
Mandagsklubben på 5e
Jazz i Trekanten
Jazzhouse

P8 Jazz-prisen (årets ildsjæl)

Tove Enevoldsen (Paradise Jazz & Unicorn)
Tue Lund-Christensen (Røde Roses Kaffebar)
Tore Mortensen (Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg)
Karsten Bech (Jazz6000 & Jazz i Trekanten)
Unge frivillige fra JazzHouse Pitstop

 

Billetsalget til Danish Music Awards Jazz 2017 er i gang

Udover prisuddelingen kommer aftenen også til at byde på en række spændende musikalske indslag. Publikum skal høre nykomponeret musik for bigband, møde og mindes giganter, opleve nye spændende musikalske bekendtskaber og udforske grænserne for jazzens væsen.

Line-up: Peter Jensen & Kathrine Windfeld Big Band, The hOpening! (Margrethe Björklund · Lennart Ginman · Jeppe Gram), The Music of Nicolai Munch-Hansen (Kira Skov · Steen Jørgensen · AC · Jakob Høyer · Oliver Hoiness · Adi Zukanovic), En hilsen til Oscar (Zier Romme · Ida Hvid · Alvin Queen), Jeppe Zeeberg · Julie Kjær, Makiko Hirabayashi · Marilyn Mazur · Klavs Hovman · Jakob Buchanan. Afterparty med DJ Ras Money.

Danish Music Awards Jazz  er åben for publikum og finder sted i Bremen Teater, Nyropsgade 39, København mandag den 4. december kl. 19.30 med efterfølgende afterparty med DJ Ras Money. Billetter til showet kan købes her.

Du kan også opleve showet på DR P8 Jazz, som sender live hele aftenen eller på tv, når TV 2 Lorry optager og efterfølgende distribuerer prisuddelingen til en række regionale kanaler.

Alle de nominerede artister er blevet udvalgt af et akademi bestående af 18 musikere og branchefolk fra ind- og udland. De har hver især lyttet knap 140 udgivelser igennem og derefter stemt på deres favoritter over flere omgange. Sammensætningen af årets akademi offentliggøres først på aftenen for DMA Jazz 2017. Danish Music Awards Jazz er arrangeret og afviklet af JazzDanmark i samarbejde med Bremen Teater, Volume, Lorry+, DR P8 Jazz, Copenhagen Jazz Festival, Dansk Artist Forbund og Musikproducenternes Forvaltningsorganisation.