Se billederne: Pharoah Sanders og The Roots skrev musikhistorie på Copenhagen Jazz Festival 2018


Den spirituelle saxofonist Pharoah Sanders og live-hiphop-orkesteret The Roots indtog Copenhagen Jazz Festival 2018, og på hver sin måde var det et nyt stykke københavnske musikhistorie. Se alle billederne herunder.

Pharoah Sanders var sidst i København på allerførste årgang af Copenhagen Jazz Festival i 1979, dengang optrådt han i Jazzhus Montmartre i Nørregade – nu 39 år senere var den 78-årige saxofonlegende tilbage i København med sin kvartet (William Henderson, Oliver Hayhurst, Gene Calderazzo) med to sene aftenkoncerter den 9. og 10. juli i Brorsons Kirke.

“Det var saxofon-legenden Pharoah Sanders’ aften i Brorsons Kirke – ikke bandets. Pharoah Sanders havde både værdighed og karisma på trods af fysisk svækkelse og et middelmådigt band. Rummet sitrede af menneskelig varme og begejstring, da den efterhånden 77-årige Pharoah Sanders trissede ind i den magiske midtercirkel med mikrofoner og grej i Brorsons Kirke, skrøbelig, med hvidt skæg og turkis skjorte. […] Pharoah Sanders er en af de sidste store stemmer fra avantgardejazzens pionertid i 1960’erne. De fleste er gået bort, bl.a. John Coltrane, Albert Ayler, Ornette Coleman, Don Cherry. Der er vel kun Archie Shepp tilbage ud over Sanders af de betydelige fra den tidlige generation,” skriver Christian Munch-Hansen i en anmeldelse i Politiken.

Den 10. juli skabte The Roots vilde jubelscener i DR Koncerthusets koncertsal, hvor man for første gang i en symfonisk sal herhjemme kunne opleve det band, som ved flere lejligheder er blevet kaldt verdens bedste hiphop-liveorkester. Foran et totalt udsolgt festivalpublikum viste Questlove, Thought og deres 11-mand store band, hvorfor deres musik har dybe rødder i både hiphop, soul og jazz.

GAFFA’s Peter Aagaard anmeldte koncerten til seks stjerner: “The Roots skrev musikhistorie […] Efter tre årtier er der ikke længere nogen, der sætter spørgsmålstegn ved kvaliteterne hos Questlove og hans rødder, for de har udviklet sig til et af verdens mest velspillende orkestre, ikke blot i hiphop, men i det hele taget.Ikke mindst derfor er det en fornøjelse, at bandet er booket til Copenhagen Jazz Festival, der således udvider rammerne for, hvad jazz kan være for en størrelse, præcis som The Roots har udvidet hiphop-begrebet. Bookingen har vist sig at give pote, for da bandet indmarcherer i DR Koncerthuset, er salen pakket til sidste sæde. […] Om det er hiphop eller jazz eller hvad ved jeg, er for så vidt lige meget. For det vi hørte i DR Koncerthuset var the music.”

Se billederne herunder.

 

Pharoah Sanders Quartet – Copenhagen Jazz Festival 2018, Brorsons Kirke, 9. juli. © Kristoffer Juel Poulsen, www.jazz.dk

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

The Roots – Copenhagen Jazz Festival 2018, DR Koncerthuset, 10. juli. © Kristoffer Juel Poulsen, www.jazz.dk

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.

Copenhagen Jazzfestival 2018.