Weekenden 14.-15. juli – Jazzfestivalen slutter af med et festfyrværkeri af hovednavne og gratiskoncerter


Hver dag under festivalen giver Jazz.dk dig overblikket over aktuelle højdepunkter, gratiskoncerter og oversete perler. Vi er nået til den store finaleweekend på den 40. jazzfestival, og der er stadig et væld af hovednavne, gratis koncerter – også med internationale profiler – samt masser af festlig natjazz. Her kommer et udpluk af weekendens koncerter:

Hvem er weekendens hovednavne?

Lørdag aften er din chance for at opleve ethiojazz-legenden Mulatu Astatke, hvis du ikke nåede at få billet til fredagens koncert. Her spiller han nemlig igen på Jazz by the Sea – og der er stadig ledige billetter. Det samme er der til funk-ikonerne Tower of Power, der optræder i en storsvedende Grå Hal på Christiania søndag aften. Festivalens sidste navn i Koncertsalen er sangerinden Melody Gardot med en udsolgt koncert lørdag aften, mens der stadig er ledige billetter til den eksklusive koncert med den jazzede “supergruppe” bestående af Jakob Bro, Palle Mikkelborg, Thomas Morgan og Jon Christensen, som lukker Studie 2 og årets festival i DR Koncerthuset lørdag. Ledige billetter er der også til israelske Gilad Hekselman (Mark Turner, Esperanza Spalding m.fl.), som på rekordtid har placeret sig som en af New York-scenens væsentligste guitarister. Oplev ham i trioformat i Prøvehallen i Valby lørdag aften.

Hvad skal jeg høre af de gratis koncerter?

Kom med til en fejring af 10 års direkte dansk-brasiliansk kulturudveksling, når Antonio Carlos Jobims barnebarn Daniel Jobim sætter sig ved klaveret i Kongens Have lørdag eftermiddag i selskab med en dansk-brasiliansk kvintet. Et par timer efter lukker jubilæumsscenen samme sted med fornemt nutidigt besøg i form af Kresten Osgood Kvintet. På Balders Plads byder weekenden blandt andet på Judith Hill, som særligt er kendt for sine år som korsangerinde for Steve Wonder, Elton John og Michael Jackson og som finalist i det amerikanske The Voice. Lørdag er der danske sangere på programmet på Ofelia Plads, hvor du kan høre både Trinelise Væring og Niels Skousen med band.

Hvad har jeg måske overset?

Det er lidt af et scoop, når det amerikanske free jazz-ikon Joe Mcphee, som netop har modtaget en pris på 50.000 dollar for sit improvisatoriske virke, spiller med den transatlantiske free-gruppe Universal Indians i Skuespilhusets foyer lørdag eftermiddag – med fri entré.

Senere på lørdagen kan du høre en anden stor improvisatør, nemlig den svenske pianist Lisa Ullen i Koncertkirken. Dagen efter er der igen improvisatorisk blow-out med Bigfoot – Barefoot-kollektivets forsamling af samtlige musikalske festivalgæster på spillestedet H15, som er inviteret til fælles impro samme sted. At det hele slutter på en søndag er ingen undskyldning for ikke at feste på jazzfestivalen, hvor både jams og nattefester fortsætter ufortrødent. Læs mere: Natjazz på Copenhagen Jazz Festival 2018

Fortsat god festival!

Hvordan bliver vejret?

Lørdag starter stedvis skyet, men i dagens løb klarer det op, og der kommer en del sol de fleste steder. Temp. op mellem 19 og 24 grader, og vinden bliver let til jævn fra vest og nordvest. Find aktuelle vejrmeldinger på dmi.dk.

LisaUllenby-Pawel-Karnowski-1024x680

Udvalgte lørdag eftermiddag:

12:00 – Cirkus Panik, Jazz for Kids / Lindevangsparken – Læs mere
14:00 – Daniel Jobim Quintet (BRA/DK), Kongens Have – Læs mere
15:00 – Meschiya Lake & Dizzy Birds (US), Balders Plads – Læs mere
15:00 – Universal Indians feat. Joe McPhee – ’Tribute To Ornette’ (US/NO), 21st Century Jazz / Skuespilhusets foyer – Læs mere
16:00 – Kresten Osgood Kvintet, Kongens Have – Læs mere
17:00 – Jeremy Monteiro/Jakob Dinesen Explorations Quartet, Palæ Bar – Læs mere

Udvalgte koncerter lørdag aften:

19:00 – Nana Rashid & Petter Rylén, Terroiristen Vinbar – Læs mere
20:00 – Mulatu Astatke (ET), Jazz by the Sea – Læs mere
20:00 – Eliel Lazo – Copenhagen Social Club, Balders Plads – Læs mere
20:00 – Melody Gardot (US), DR Koncerthuset – Læs mere
20:00 – Gilad Hekselman Trio (IL/CA/US), Prøvehallen – Læs mere
20:00 – Lars Jansson Trio (SE/DK), Hotel Cecil – Læs mere
20:00 – Lotte Anker, Fred Frith, Søren Kjærgaard, 5e – Læs mere
20:00 – Dead Awake + Mike Sheridan, Pakhus 11 – Læs mere
20:00 – Nils Landgren & Jan Lundgren Quartet (SE/DK), Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00 – Cæcilie Norby, Krudttønden – Læs mere
20:00 – Lisa Ullén (SE), KoncertKirken – Læs mere
21:00 – Niels Skousen med band, Ofelia Plads – Læs mere
21:00 – Jakob Bro ’Returnings’ feat. Palle Mikkelborg, Thomas Morgan & Jon Christensen (DK/US/NO), DR Koncerthuset, Studie 2 – Læs mere
21:00 – Nikolaj Hess’ New York Quartet, Bartof Station – Læs mere
21:00 – Strange Brothers ”Tchicai Cosmopo”, Huset-KBH – Læs mere
21:00 – Feridah Rose, Blågårds Apotek – Læs mere
22:00 – GÆST#1 feat. Kasper Tranberg & Tim Berne (DK/US), Jazz Club Loco – Læs mere
22:30 – Judith Hill (US), Balders Plads – Læs mere
23:00 – Shitney Unexpected, ILK / 5e – Læs mere

TowerOfPower_1200_0-thumb-1200

Søndag:

11:00 – The Most Wuthering Heights Day Ever!, Balders Plads – Læs mere
13:00 – Ana Silvera (UK), Balders Plads – Læs mere
14:00 – Jazzmesse med Chris Minh Doky, Vor Frue Kirke – Læs mere
15:00 – Nulle & Verdensorkestret, Vandkunsten – Læs mere
15:00 – ØYA, Cava Bar – Læs mere
18:00 – Mikkel Mark Trio, ILK / 5e – Læs mere
20:00 – Tower of Power (US), Den Grå Hal – Christania – Læs mere
20:00 – Nils Landgren & Jan Lundgren Quartet (SE/DK), Jazzhus Montmartre – Læs mere
21:00 – Sharon Clark (US) Trio feat. Mattias Nilsson & Henrik Aronsson, Bartof Station – Læs mere
23:00 – Bigfoot – Læs mere
23:45 – La Fontaine Nights, La Fontaine – Læs mere
00:30 – Afro Night All Stars Band//plus Jam Session, Husets Teater – Læs mere
00:30 – Hess / AC / Hess: Spacelab Late Night, Cava Bar – Læs mere
02:00 – Jazz Jam, Christianias Børneteater – Læs mere

Copenhagen Jazz Festival er én af verdens største jazzfestivaler. Den 40. udgave finder sted den 6.-15. juli på mere end 120 spillesteder i København og Frederiksberg. Tak til Nordea-fonden.

Se alle 1300 koncerter – www.jazz.dk/koncerter
Find vej til spillestederne – www.jazz.dk/spillesteder
Lav dit favoritprogram – www.jazz.dk/mit-jazz-dk
Besøg shoppen – www.jazz.dk/shop