Cinemateket varmer op til Copenhagen Jazz Festival med jazzfilmserie i maj-juni


Kom i de rette vibes til Copenhagen Jazz Festival 2019, 5.-14. juli, og tyvstart med en række af klassiske jazzfilm af høj kvalitet, når Cinemateket præsenterer nogle af historiens bedste jazzfilm fra den 7. maj til til den 30. juni.

Sol, sommer og lyse nætter rimer på Copenhagen Jazz Festival. Hvis du har svært ved at vente til årets store jazzfest med fadølsanlæg og lange, musikalske aftener, så fortvivl ikke. Vi tyvstarter i Cinemateket med en serie af jazzfilm med den helt rette pitch. Både fiktionsfilm og dokumentarer, der kredser om jazzens store legender. Jazz og film har altid trivedes i et smukt partnerskab, udtaler Lone Sardemann, programredaktør i Cinemateket.

Der er en ægte coolness forbundet med jazz, og mange cutting-edge instruktører som franske Louis Malle, Jean-Luc Godard og vore egne Henning Carlsen og Jørgen Leth har brugt jazzscores til at give deres film et moderne, ungdommeligt og innovativt udtryk. Cinemateket har til denne serie udvalgt en række klassikerfilm, der ikke alene bruger jazzen som stemningsskabende virkemiddel, men som sætter de store jazzmusikere i centrum og beskriver deres liv med blod, sved og tårer i jazzens tjeneste.

Cinemateket får i forbindelse med serien besøg af Dexter Gordons hustru, Maxine Gordon, til visningen af ‘Round Midnight den 7. maj og DR P8 Jazz-vært Naya Buric, der introducerer jazzfilmklassikeren “Let’s Get Lost” den 12. juni.

 

———————–
FILMVISNINGER:
———————–

”Round Midnight’ med besøg af Maxine Gordon
Tirsdag den 7. maj kl. 19:15

Whiplash (Damien Chazelle, 2014)
Torsdag den 9. maj kl. 21:45
Lørdag den 29. juni kl. 19:00

Bird (Clint Eastwood, 1988)
Lørdag den 11. maj kl. 15:30
Søndag den 30. juni kl. 19:00

Thelonious Monk: Straight No Chaser (Charlotte Mitchell Zwerin, 1988)
Mandag den 13. maj kl. 19:15
Tirsdag den 18. juni kl. 21:15

The Glenn Miller Story (Anthony Mann, 1953)
Tirsdag den 14. maj kl. 16:45
Søndag den 23. juni kl. 19:30

All Night Long (Basil Dearden, 1962)
Lørdag den 25. maj kl. 19:15
Tirsdag den 18. juni kl. 17:00

‘Round Midnight (Bertrand Tavernier, 1986)
Mandag den 27. maj kl. 21:15

‘Let’s Get Lost’ med introduktion af Naya Buric, radiovært på DR P8 Jazz
Onsdag den 12. juni kl. 19:15

Let’s Get Lost (Bruce Weber, 1988)
Onsdag den 26. juni kl. 21:45

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 Kbh K
Tid: 7. maj 2019 – 30. juni 2019
Billetter (80 kr, dog 50 kr for Cinematekets medlemmer)
Bestilles på tlf. 33 74 34 12 eller online via cinemateket.dk