Nekrolog: Tomasz Stańko (1942-2018)


Rasmus Hjortshøj Steffensen, kommunikationsansvarlig på ALICE cph (tidl. Jazzhouse & Global), skriver følgende om polske Tomasz Stańko, der gik bort den 29. juli i år

En mester er gået bort: Den store polske trompetist Tomasz Stańko er død efter længere tids kræftsygdom.

”Ret beset er han relativt lille af statur, og han gør på ingen måde nogen stads af sig selv. Men han har en helt egen karisma, ligesom hans trompetspil har sin helt egen styrke og sjæl.” Sådan var ordene fra Berlingskes Kjeld Frandsen, da han i 2016 anmeldte den polske trompetist Tomasz Stańkos Vinterjazz-optræden på Jazzhouse med ensemblet The Tomasz Stańko Experience.

Her skrev Frandsen indlevende om den lille mand med den enestående klang – en musiker, der ikke skulle spille mange toner, før han skilte sig ud fra flokken. Men nu er Stańkos trompet forstummet, og han er gået bort efter længervarende kræftsygdom.

Stańko blev født i byen Rzeszów i et krigshærget Polen i 1942. Som ung fik han hurtigt smag for den amerikanske jazz, som nåede til ham via radioen. Og allerede i 1963 blev han del af Krzysztof Komedas banebrydende kvintet. Sammen med Komeda var Stańko om nogen med til at definere den moderne polske jazzscene. Men også internationalt vakte han snart opmærksomhed med et spil, der favnede både det avantgardistiske og det lyriske. Han blev en af de førende skikkelser på en europæiske free jazz-scene og blev bl.a. del af det transeuropæiske free jazz-flagskib Globe Unity Orchestra, som også gæstede Jazzhouse og Vinterjazz i 2016.

Han var en i sjælden grad alsidig musiker, som gennem sin karriere kastede sig ud i stærkt eksperimenterende projekter. Eksperimenterne begrænsede sig ikke kun til free jazz. Stańko udforskede også nysgerrigt den elektroakustiske musik og avantgardistisk kompositionsmusik, bl.a. sammen med den kendte landsmand, komponisten Krzysztof Penderecki. Men samtidig kunne han spille gribende enkelt og smukt med en lyrisk og atmosfærisk tone, som også gjorde hans musik populær i flere film. Den mere lyriske side af Stańkos virke foldede sig især ud på en række roste albums på tyske ECM. Så sent som i 2017 udsendte han på ECM det fremragende album ‘December Avenue’ på netop ECM. Et album indspillet med hans New York Quartet og dedikeret til den store polske forfatter Bruno Schulz.

Tomasz Stańko havde et nært forhold til Danmark og København. Allerede i 60’erne gæstede han byen og optrådte bl.a. på Jazzhus Montmartre med Krzysztof Komeda. Han fik en dedikeret fan i bl.a. digter Jørgen Leth, som også brugte Stańko s Komeda-fortolkning “Litania” som musik i filmen ”Jeg er levende” om Søren Ulrik Thomsen. Selv var Stańko med til at introducere danske Jakob Bro i ECM-familien med albummet ”Dark Eyes” (2009). Og han gæstede flere gange Danmark i de sidste år af sit liv, bl.a. altså med The Tomasz Stańko Experience – et projekt, der opstod ud af et møde mellem Stanko og en række yngre musikere på Vallekilde Højskole.

Stańko var således til det sidste en åben og engageret musiker, som kastede sig ud i samarbejder med yngre musikere, ligesom han med sin datter Anna Stańko kuraterede den årlige jazzfestival Jazzowa Jesień i den lille polske by Bielsko-Biała. En festival, der blev et vigtigt polsk vindue til den internationale jazzscene med mange prominente gæster.

Tomasz Stańko forblev altså vital til det sidste, og med sin evne til at forene de polske rødder med en kosmopolitisk attitude, det avantgardistiske med det lyriske, har han sat et kæmpe aftryk på jazzens historie. Stańko blev 76 år gammel.

Foto: Torben Christensen