Wolfgang Haffner Quartet: Kind of Spain

Jazzhus Montmartre , København K

Moderne DKK 300



Wolfgang Haffner er en af de mest respekterede trommeslagere i jazzens verden. Hans hæderkronede karriere startede i en alder af 18 år, da han blev opdaget af den legendariske, tyske trombonist Albert Mangelsdorff. Listen af musikere, som han har spillet, indspillet og turneret med er ganske imponerende: Al Jarreau, Chaka Khan, Pat Metheny, Bob James, The Brecker Brothers, Bill Evans, Roy Ayers, Jan Garbarek, Gregory Porter, Esbjörn Svensson, Cassandra Wilson - og her er kun få nævnt. Haffner har modtaget den tyske ECHO Award i 2010 og i 2018. Hans album ’Kind of Cool’ holdte sig længe i toppen af den tyske jazz hitliste og samtidig i hele fem uger på den tyske pop hitliste. Hans seneste album er ’Kind of Spain’, som også er blevet udgivet på pladeselskabet ACT. I efteråret 2017 begyndte verdensturnéen med albummet i Afrika, og siden da har han og kvartetten spillet for entusiastiske publikummer verden over.

Line up:
  • Wolfgang Haffner (Drums / DE)
  • Christopher Dell (Vibraphone / DE)
  • Simon Oslender (Piano/Rhodes / DE)
  • Christian Diener (Bass / DE)

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen – All Year