Georg ‘Jojje’ Wadenius

Jazzhus Montmartre , København K

Fusionsjazz DKK 280



Den svenske guitarist Georg ’Jojj’ Wadenius er en af broderlandets helt store musikere. Allerede i 60erne var han aktiv og var med i to af Skandinaviens første fusionsgrupper, Made In Sweden og Solar Plexus. Siden flyttede han til USA og arbejdede som studiemusiker for bl.a. Aretha Franklin, David Sanborn og Paul Simon og turnerede med bl.a. Blood Sweat & Tears og Steely Dan. Tilbage i Sverige begyndte han at skrive og optræde med musik for børn. Her møder vi Wadenius med to af Skandinaviens fedeste musikere, der vil spille en blanding af funk og melodisk fusion med et stænk af jazz og blues. Wadenius’ spil indeholder alle de nuancer, der skal til for at man som lytter bliver tilfredsstillet; teknik, poesi, god smag og ikke mindst en stærk energi.

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen – All Year