jonhassell1

CPHJAZZ og Jazzhouse præsenterer sjælden koncert med lydpioner Jon Hassell den 22. maj

Den 78-årige amerikaner Jon Hassell har sat et kæmpe aftryk på musikhistorien. Som trompetist, komponist og musikalsk tænker har han præget alt fra jazz og verdensmusik til electronica, minimalisme og ikke mindst ambient. Jazzhouse og CPHJAZZ præsenterer med stolthed denne sande pioner, der optræder med sit nye projekt, “Psychogeography”.

Han er stadig mest et navn for kendere. Alligevel har den nu 78-årige trompetist Jon Hassell haft en enorm betydning for hele den moderne musiks udvikling – fra jazz og klassisk minimalisme til ambient og verdensmusik. Ikke mindst har han sat sit aftryk på musikhistorien gennem sit indflydelsesrige samarbejde med Brian Eno og sit begreb om “Fourth World Music”.

JON HASSELL (US) – CPHJAZZ
Fredag den 22. maj, Jazzhouse // KØB BILLET

 

Jon Hassells indflydelse er tydelig, når man lytter til nogle af samtidens store nordiske trompetister som Arve Henriksen og Nils Petter Molvær. Hassell arbejdede selv i 2009 sammen med en anden stor nordmand, Jon Balke, på albummet “Siwan”. Selvom han selv er amerikaner, født og opvokset i Memphis, Tennessee, der umiddelbart ligger langt fra Skandinavien i både geografi og mentalitet, kan man altså med rimelighed sige, at der eksisterer en tæt forbindelse mellem Hassell og en nordisk scene for lyrisk jazz med interesse for ambiente stemninger og folkemusikalske elementer. Hassell har da også udsendt en række af sine plader på tyske ECM, der også har været et vigtigt label for store dele af denne nordiske scene.

Hassell voksede op med jazzen og bigband-musikken, men kom snart i kontakt med både den europæiske elektroakustiske musik og den amerikanske minimalisme. Han studerede under Stockhausen og medvirkede på den allerførste indspilning af Terry Rileys banebrydende minimalistiske værk “In C”. Mødet med den indiske musiker Pran Nath og den indiske raga var afgørende for udviklingen af en mere intuitiv musik, der brød med en vestlig musikforståelse. Hassell har kaldt Nath for sin største indflydelse, og mødet var med til at definere hans egen særlige trompettone. Som Hassell selv har forklaret det: “I had to completely forget everything that I’d ever been taught. I’m still trying to forget it. It was a matter of trying to make the mouthpiece sound like a voice merged with a conch shell.”

Siden har Hassell skabt sig et imponernede oeuvre, hvor inspiration fra Miles Davis’ elektriske periode og Gil Evans’ bigband-musik blandes med elektronisk musik, ambient, hiphop og ikke mindst et eklektisk mix af etniske musiktraditioner fra hele verden. En tilgang, der har gjort Hassell til en pioner på verdensmusikscenen og en inspiration for navne som David Sylvian, David Byrne og Peter Gabriel. Mest kendt er han nok for sine stærkt visionære udgivelser med Brian Eno, heriblandt “Fourth World, Vol. 1: Possible Musics” (1980). En plade, der samtidig introducerer Hassells filosofi om “Fourth World Music” – på én gang en variation over verdensmusik, men også et alternativ til den. Hvor verdensmusikken nemlig gerne længes efter det autentiske og ubesmittede, henter “Fourth World Music” inspiration i surrealismen i et utopisk forsøg på at kæde musikretninger sammen på tværs af tid og sted. “Fourth World Music” var også en direkte inspiration til David Byrne og Brian Enos banebrydende album “My Life in the Bush of Ghosts”, som Hassell oprindelig skulle have medvirket på, inden kreative uenigheder fik ham til at bryde med projektet.

Hvor David Byrne og Brian Eno i dag står som musikhistoriske ikoner, er Jon Hassell forblevet en mere hemmelig skikkelse, men hans æstetik og musikfilosofi præger i omfattende grad moderne musik fra jazz og verdensmusik til ambient, hiphop, sampler-baseret rock og ikke mindst electronica. Det er da også sigende, at det betydningsfulde elektroniske label Warp fra 2014 har sat sig for at genudgive hele Hassells bagkatalog. Et stort cadeau til hans betydning for dén kultur. Og selvom han i dag nærmer sig de 80 år, er han fortsat en nysgerrig og stærkt vedkommende musiker. Seneste regulære studieudgivelse, den sufi-inspirerede “Last Night the Moon Came Dropping Its Clothes in the Street” (ECM, 2009), så ham gå i en mere regulær kammerjazzet retning, hvilket dog ikke gjorde musikken mindre interessant. Senest har han udsendt en monumental boks med en genudgivelse af hovedværket “City: Works of Fiction” tilføjet en ny cd med titlen “Psychogeography”, som præsenterer genfortolkninger af værket. Psychogeography er ligeledes titlen på det projekt, han for tiden turnerer rundt med, hvor man altså kan forvente dybe dyk ned i kataloget, men også nye og overraskende drømmevandringer igennem det.

Jon Hassell – trompet, keyboard
Rick Cox – guitar, elektronik
John Von Seggern – bas, elektronik

 

“Miles Davis and Jon Hassell are both trumpet players who have transcended the instrument’s inherent limitations and now use it as flexibly, as expressively and as intimately as a great singer uses his voice. They are both visionary composers who use their knowledge of American traditions and the musics of the world to create vivid landscapes that seem to palpitate with a life of their own. They are both musicians with serious reputations who have nevertheless crossed the boundaries that separate ‘art’ and ‘popular’ music.” (New York Times)

“Face it, it’s all been said about Hassell before, but perhaps this, at least, is worth restating: Jon Hassell’s ideas and techniques have so thoroughly permeated lo- and hi-brow contemporary electronic music, albeit often in a third or fourth hand way…that it’s difficult to think what contemporary music would sound like without his influence. I repeat: there’s categorically no doubt that Hassell has had as an important effect on contemporary music as Miles Davis or Jimi Hendrix or James Brown or the Velvet Underground.” (The Wire)