Jazz Remixed varmer op til udsolgt Herbie Hancock-koncert


Som opvarmning til den udsolgte koncert med Herbie Hancock under Copenhagen Jazz Festival 2017 har vi dedikeret en Jazz Remixed-aften i Jazzhouse til kunstnerens imponerende bagkatalog, som blandt andet tæller vinylklassikere som “Head Hunters”, “Takin’ Off”, “Future Shock” og “Man-Child”.

Aftenen er i kyndige remix-hænder på to af landets mest erfarne djs, Steen Rock og ScratchMagic, der giver en dansabel lektion i Hancocks svimlende betydning for genrer som hiphop, house og moderne soul, samt afstikkere til hans tid med Miles Davis, Donald Byrd mv.

Den 39. udgave af Copenhagen Jazz Festival finder sted den 7.-16. juli 2017 på mere end 100 spillesteder fordelt over hele hovedstaden. Programmet offentliggøres løbende på www.jazz.dk

Jazz Remixed: The Sound of Herbie Hancock feat. Steen Rock & ScratchMagic
Lørdag 11/3 kl. 21:00 – Jazzhouse, København
Køb billet // Tilmeld på Facebook