Jazznyt anbefaler aktuelle danske udgivelser på Jazz.dk


I år er det 100 år siden, at den første jazzplade udkom i USA. I 1924 kom turen til Danmark. Siden er der udkommet flere tusinde danske jazzplader. De sidste 10 år har udgivelsesfrekvensen været på 120-150 nye danske jazzudgivelser om året. Det er svært at danne sig et overblik over alt det, der udkommer.

Det vil bloggen JazzNyt og Copenhagen Jazz Festival lave om på med et nyt samarbejde, hvor JazzNyt hver måned leverer overblikket på Jazz.dk. Det bliver i form af 3-5 anbefalinger af de seneste danske jazzudgivelser suppleret med en aktuel artikel om, hvad der sker på den danske jazzscene. Sideløbende finder du på Jazz.dk som altid det komplette overblik over jazzkoncerter i København og nyheder fra jazzens globale scene.

Læs de første anbefalinger her og følg med i de kommende uger på Jazz.dk: Jazznyt anbefaler – Nye plader fra Girls In Airports, Hans Henrik Bay, Sternlumen, Morten Haxholm og Dane TS Hawk

Se det store udbud af jazzkoncerter i København og planlæg din egen koncertkalender her: Koncerter året rundt