Spillestedsportræt: Det nysgerrige kærlighedsbarn ALICE går travlt efterår i møde


Efterårets koncertsæson i København er i fuld gang med et stort udbud af koncerter fra blid vokaljazz til den mest krasbørstige avantgarde og alt både inden- og uden for jazz-begrebet. I anledning af den nye sæson stiller Jazz.dk skarpt på tre af byens helårsaktive spillesteder, som hver især har gennemgået grundlæggende ændringer i løbet af det seneste år. Målet er at tage temperaturen på København som jazz/musikby anno efteråret 2018 og at bringe publikum en smule tættere på nogle af hovedstadens mest hårdtarbejdende musikformidlere.

I dette tredje og sidste portræt stiller Jazz.dk skarpt på det regionale spillested ALICE, der slog dørene op for publikum og kunstnere den 2. februar i år. ALICE er resultatet af en sammenlægning af de to forhenværende spillesteder Global og Jazzhouse med ny fælles adresse i Globals tidligere lokaler tæt på pulserende Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Det nysgerrige spillested har en mildest talt travl koncertsæson i udsigt med tæt på daglige koncerter, men hvad har sammenlægningen egentlig betydet, og hvad er ALICE for en størrelse her blot godt et halvt år efter åbningen? Jazz.dk har talt med kommunikationsansvarlig Rasmus Hjortshøj Steffensen, som også var en central del af det nu hedengangne Jazzhouse i indre by.

 

Hvad kendetegner ALICEs musikalske profil?

“Profilen er kendetegnet af globalt udsyn, en interesse i at afsøge eksperimenterende nye strømninger og afdække hjørner af det musikalske landskab, som traditionelt set ikke får så meget plads i en vestlig musikkontekst. Vi søger at komme hele kloden rundt, og vi bestræber os på at åbne publikums ører og horisont for både helt ny musik og oversete traditioner. Som vi selv siger det, vil vi gerne præsentere publikum for store stjerner fra små genrer. Mere konkret forener vi nogle strømninger fra de to spillesteder, som ALICE er en forening af – nemlig Global og Jazzhouse. I praksis betyder det også, at vi har to bookere, der sammen tilrettelægger programmet, og som kommer fra henholdsvis Global og Jazzhouse – og at vi har en profil, hvis kerneområder er den eksperimenterende samtidsmusik og den globalt orienterede musik.”

 

Hvem er ALICEs publikum?

“Vores publikum er først og fremmest nysgerrige musiklyttere, der gerne vil have en anderledes oplevelse. Nogle kommer for at lytte intenst, nogle kommer for at danse. Nogle kommer primært for den mere eksperimenterende del af programmet, andre kommer primært for det mere global/roots-orienterede. Der er dog også mange, som bevæger sig på kryds og tværs. I navnet ALICE ligger blandt meget andet en association til Alice in Wonderland, og på den måde kan man vel sige, at vores primære publikum er et publikum, der søger eventyret, søger det ukendte og nye perspektiver på, hvordan en koncert kan lyde.”

 

Hvilke overvejelser har formet ALICEs koncertprogram i den nuværende sæson?

“Da vi laver rigtig mange koncerter – i travle perioder stort set hver dag – er det væsentligt at brede programmet ud, så bestemte typer musik ikke klumper sig for meget sammen. Derudover er det vigtigt at have et par spektakulære koncerter og scoops, der er med til at løfte den samlede profil. Det kan være markante navne som Vashti Bunyan, Punch Brothers og Colin Stetson, der har rødder i de nicher, vi beskæftiger os med, men som samtidig fungerer som flagskibe for profilen. Vi vægter diversiteten højt, både den geografiske og den genremæssige, men også i en bredere kulturel forstand, når vi fx præsenterer queer-aktivister som Linn da Quebrada og Mhysa.”

 

ALICE er resultatet af en sammenlægning mellem de tidligere regionale spillesteder Global og Jazzhouse. Hvordan vil I selv beskrive den forandring og proces?

“Det er i høj grad netop en proces og et work-in-progress. På en måde er det som at starte helt fra scratch, selvom vi selvfølgelig medbringer en masse know-how og netværk fra de to steder. Det har været vigtigt for os, at ALICE ikke bare skulle fremstå som Global + Jazzhouse. Det er som et barn, der medbringer noget DNA fra Global og Jazzhouse, men som også i høj grad har sin egen personlighed. Derfor har vi også valgt et navn og en visuel profil, som adskiller sig ret meget fra både Jazzhouse og Global. Det har været – og er stadig – en vanvittigt spændende, men også hård proces, og vi er stadig i fuld gang med at undersøge, hvem ALICE er, og hvem ALICE kan blive.”

 

I forlængelse: Hvilken indflydelse har sammenlægningen haft på jeres nu samlede booking/musikprofil og virke som spillested som sådan?

“Konkret har sammenlægningen betydet, at vi skal favne to traditioner og to rammeaftaler. Det stiller nogle krav til os som spillested, men har også nogle store fordele, fordi vi kan trække på et meget stort internationalt netværk gennem de mange relationer, som Jazzhouse og Global har opbygget gennem årene. I praksis har vi to bookere med hver deres stærke kompetencer, og så arbejder vi på, hvordan vi bedst muligt kan præsentere den musik. Transformationen til ALICE har givet en stor fleksibilitet. Vi har en frihed til at tænke nyt og fx præsentere koncerter i anderledes omgivelser. Og så undgår vi at skulle bruge for meget af den støtte, vi får, til administrative udgifter og husleje, hvilket i sidste ende gør, at vi kan gøre meget mere for musikken. Det afspejles blandt andet i en meget stor mængde koncerter. Alene i oktober er vi vist oppe på 35 navne, så man må sige, at der er godt gang i musikken på ALICE.”

 

Hvilken modtagelse har I fået fra de kunstnere, der indtil videre har lagt vejen forbi ALICE efter sammenlægningen?

“Vi har overordnet set fået rigtig god respons. Folk roser de frivilliges gejst på stedet, den gode lyd og ikke mindst selve programmet. Kunstnerne kommenterer ofte på det øvrige program, når de ser plakaterne, og jeg har indtryk af, at folk synes, at det er fedt at spille på et venue med så bred en profil og med så stærkt fokus på det kunstneriske.”

 

Hvordan adskiller ALICE sig fra de mange andre spillesteder i København?

“Vi adskiller os indlysende i den grad, at vi er en fusion af to steder og vores profil, der fokuserer på den globale musik og den eksperimenterende samtidsmusik, finder man ikke på samme måde andre steder. Dertil kommer, at vi agerer som flyvende spillested, hvor vi ikke blot præsenterer koncerter på eget venue, men hvor vi også præsenterer koncerter på et væld af andre locations. På den måde leger vi lidt med forventningerne til, hvad et traditionelt spillested kan være ved bl.a. også at tage på tour og præsentere koncerter rundt omkring i landet.”

 

Hvordan arbejder I fremadrettet på at finde jeres eget ståsted i det overvældende udbud af kultur i København?

“Det er en udfordring, både fordi vi selv ifølge vores rammeaftale er forpligtede til at producere en meget stor mængde koncerter, og selvfølgelig fordi der foregår utroligt meget i byen. Vi satser først og fremmest på diversitet og kvalitet – og på at præsentere typer af musik, som ellers ikke kommer til byen. På den måde er vi klart et nichespillested, men fordelen er så også, at man kan præsentere noget, som folk ikke finder andre steder. Og vi tror, at det lønner sig på den lange bane at satse på anderledes musikoplevelser af høj kvalitet. Selvfølgelig er der så et benarbejde med at få udbredt det budskab. Vi samarbejder derfor også meget på kryds og tværs med festivaler, andre live-arrangører, kulturforeninger med mere.”

 

Hvordan oplever I musikkulturen i København anno 2018?

“Det er svært at være utilfreds med at bo i en by, hvor der er så vanvittigt mange musiktilbud, og hvor diversiteten er så stor. Der er mange gode lokale musikere, masser af aktive arrangører, og det gør det også attraktivt for væsentlige internationale navne at lægge vejen forbi.”

 

I forlængelse: Hvordan oplever I mulighederne for live-arrangører i København i dag?

“Generelt er mulighederne gode, og det er vores indtryk, at folk i København er sultne efter oplevelser – også på live-musikfronten. Man kunne måske ønske sig, at folk var villige til at tage flere chancer, og så kunne man især ønske sig, at medierne var mere på pletten. Vi er klar over, at vi præsenterer nichemusik, men ofte er der tale om kunstnere, der ude i verden får masser af opmærksomhed, og kunstnere, som siden vokser sig til stjerner, der spiller på store spillesteder. Men som københavner er man ilde stedt, hvis man prøver at få overblik over de mange spændende tilbud, der faktisk er i byen – på ALICE og andre mere alternative steder. Der er ikke rigtig nogen seriøse kultur- og koncertguides, der for alvor dykker ned i det mylder af ting, der sker, og tendensen i tiden – når man ser på fx DRs store sparerunde – er ikke ligefrem, at der bliver mere plads til at dække nichegenrer hos de store medier. Det går selvfølgelig ud over mulighederne for at nå ud til et potentielt interesseret publikum for mange live-arrangører.”