Spillestedsportræt: Jazzcup i Gothersgade kigger mod fremtiden med ny bookingprofil


Efterårets koncertsæson i København er i fuld gang med et stort udbud af koncerter fra blid vokaljazz til den mest krasbørstige avantgarde og alt både inden- og uden for jazz-begrebet. I anledning af den nye sæson stiller Jazz.dk skarpt på tre af byens helårsaktive spillesteder, som hver især har gennemgået grundlæggende ændringer i løbet af det seneste år. Målet er at tage temperaturen på København som jazz/musikby anno efteråret 2018 og at bringe publikum en smule tættere på nogle af hovedstadens mest hårdtarbejdende musikformidlere.

I denne omgang er fokus på Jazzcup – pladeforretning og spillested, som har præget musiklivet og i særlig grad den danske jazz siden dørene for første gang blev slået op til Gothersgade i 1999. Jazzcup sagde for nyligt farvel til det medgrundlæggende bookerpar Per og Pia Fischer og har i stedet fået norske Jan Granlie på booker-posten. Svarene står Søren Friis, leder af Jazzcup og A&R på det tilknyttede pladeselskab Sundance, for.

De andre deltagende spillesteder er Jazzhus Montmartre og det relativt nyåbnede ALICE.

 

Hvad kendetegner Jazzcups musikalske profil?

“Profilen tegnes vel egentlig af vores publikum – eller også er det omvendt? Vores tidligere bookere, Per og Pia, har gennem en årrække skabt en profil, der hovedsageligt kan betegnes som ”mainstream” – dvs. den kategori af musikere, der spiller musik med benene plantet i swing og be-bop, men med talrige sidespring til både nyere strømninger, verdensmusik og blues. JazzCup har eksisteret som aktivt spillested i mere end 18 år med fokus på jazzen i alle dens afskygninger. Vi synes selv, det er godt gået. Der er ikke mange steder med kvalitetsmusik, der formår at præsentere nogle af landets bedste musikere tæt på og i øjenhøjde med publikum, lige sådan, mange stadig ønsker at opleve live-jazz. Vi kan takke et positivt stampublikum, dedikerede frivillige medarbejdere og en ledelse, der ikke forventer overskud, for vores overlevelse. Sidste år blev det til i nærheden af 100 koncerter.”

 

Hvem er Jazzcups publikum?

“Vores publikum er en blandet skare i alle aldre, og trods en høj gennemsnitsalder (?) afspejles publikum af den musik, der er på scenen. Vores spilletider i sæsonen ligger fredag og lørdag eftermiddag og passer fint til et publikum, der gerne vil kunne ”drysse” forbi efter arbejde eller hen på eftermiddagen og nå hjem uden at skulle på gaden om aftenen og natten. Stedets ry når ud over landets grænser, og således oplever vi flere og flere besøgende fra udlandet. Dansk jazz vækker opmærksomhed ude i verden, og jazzinteresserede rejser gerne for at få tilfredsstillet deres interesser. Derfor er det vigtigt at kunne opretholde en scene for den lidt smallere musik, der ikke nødvendigvis har mediernes opmærksomhed.

Jazzen lever i København, også udenfor sommerens festivaler, blandt andet i kraft af JazzCup. Det har altid været det generelle mønster, at det er de unge eller det grå guld, som frekventerer den levende musikscene, og det er også vores opgave at tilgodese hele publikumssegmentet, også de lidt ældre, som via skatterne er og har været med til at financiere kulturstøtten. Mellemgruppen har altid haft travlt med at få børn og karriere. Måske de vender tilbage til koncertscenen senere i livet. Og jo, vi møder mange af den slags i JazzCup! Vi er MEGET glade for vores gæster. Vi har et utroligt trofast publikum, men risikovilligheden mht. at opleve noget nyt kan ind imellem godt opleves som værende i underkanten. Man kan sige at opbakningen til vores tiltag om at prøve nyt kan opleves mangelfuld. Synd for dem, synd for os, men så sandelig også synd for de unge spirer og de herhjemme knap så kendte udenlandske navne – store talenter, som leverer tilsvarende store oplevelser for et for lille fremmøde. Hvis man skulle ønske noget for vores sted, kunne det være, at publikum ville tage nogle flere chancer. Vores entrépriser er meget rimelige, så de kan ikke bruges som undskyldning.”

 

Hvilke overvejelser har formet Jazzcups koncertprogram i efterårssæsonen? I har for nylig sagt farvel til bookerne Per & Pia, der ellers har stået for den kunstneriske linje fra starten. Hvordan vil I selv beskrive den forandring og proces på booking-området?

“Vores nye booker, Jan Granlie, er ”indvandret” fra Norge, hvor han bl.a. har været redaktør af det norske jazzblad Jazznytt. Han er nu redaktør af saltpeanuts.eu og samtidig en velorienteret observatør af dansk og nordisk jazz. Og som det har været tilfældet med Per og Pia, kommer hans personlige smag nok også til at påvirke programlægningen, måske mod noget mere moderne – men helt sikkert uden at glemme stedets traditioner og stedets stampublikum. Om fredagen vil JazzCup fortsat bestræbe sig på at præsenterer noget af den mere populære musik. Om lørdagen vil der også være plads til ”nyere” strømninger og måske knap så etablerede navne. Ud over de faste spilledage, vil der, når lejligheden byder sig, også kunne opleves musik i JazzCup på andre ugedage og tidspunkter – således spillede både Enrico Pianunzi og Thomas Fonnesbæk for nyligt en forrygende duo-koncert ved et aftenarrangement på en tirsdag.

I fremtiden vil vi også arrangerer jazz-quizzer og møder med jazz-personligheder (f.eks. med Torben Ulrich, søndag d. 14. oktober og jazzquiz med T.S. Høeg under Spil Dansk-ugen). Men selvfølgelig er det svært at leve op til Per og Pias ukuelige og personlige engagement, og den linje de har opbygget gennem en årrække.  De er savnet, ikke kun af publikum, men også af JazzCup, hvis man kan sige det! Mange forbinder simpelthen stedet med de to. Så derfor har Jan og den nye bestyrelse fået overdraget noget af en udfordring. De har i år startet sæsonen en måned tidligere end normalt – dvs. yderligere 10 koncerter. Og det kan godt være, at det trods høj musikalsk kvalitet ikke har været en god idé? Vel – vi må se…”

 

Hvilken modtagelse har I fået fra de kunstnere, der indtil videre har lagt vejen forbi Jazzcup efter ændringen?

“Har vi mærket noget? Jo, nogle er selvfølgelig foruroligede. Mange musikere havde et tæt og venskabeligt forhold til Per og Pia, opbygget og udviklet gennem mange år. Nogle af disse kan selvfølgelig være nervøse for, om den nye bestyrelse vil ændre kursen, så deres muligheder for at kunne spille på JazzCup bliver formindsket. Men vi kan berolige dem med, at Jan og bestyrelsen ikke i nævneværdig grad planlægger at ændre retning. Det er stort set kun Paradise Jazz og JazzCup, som holder fanen højt med en varieret og bred præsentation af dansk jazz. Der er mange danske grupper, som efterhånden kun har mulighed for at opnå et enkelt eller to jobs om året. Men vi ved, at høje musikalske krav til stedets optrædende bærer frugt og mener fortsat, at vi har en forpligtelse til ikke bare at præsentere det sikre – vi skal også være med til at skabe fremtidens musikere ved at give dem mulighed for at spille for et publikum og give publikum en chance for at høre dem.”

 

Hvordan adskiller Jazzcup sig fra de mange andre spillesteder i København?

“At JazzCup også er en ”gammeldags” pladeforretning med speciale i jazz, ser vi som en ekstra attraktion. JazzCup er lige så stille blevet kendt som en Københavnsk jazzinstitution – en sjælden én af slagsen, der med både livemusik, indspillet musik (cd’er og lp’er), bøger, kunst og bar kan glæde mange jazzentusiaster, der også benytter stedet som deres ”mødested”. Musikere, danske som udenlandske, og jazzfolk i almindelighed kommer ofte og ”hænger ud” i løbet af ugens dage, hvor JazzCup har åbent fra kl. 10:00 til 18:00.”

 

Hvordan arbejder Jazzcup fremadrettet på at finde sit eget fodslag i det overvældende udbud af kultur i København?

“Ved at holde ud og bevare stedets personlighed.”

 

Hvordan oplever du musikkulturen i København anno 2018?

“Jeg savner JazzHouse med et varieret programudbud – et ”jazzens Kgl. Teater” i hjertet af København, der burde præsentere alle genrer. Dermed har jeg sagt noget om min holdning til sammenlægningen af Jazzhouse og Global i en gymnastiksal på Nørrebro.”

 

Hvordan oplever Jazzcup mulighederne for live-arrangører i København i dag?

“Hos os er det kun økonomien, der sætter grænser. Vi har de løbende udgifter til promovering, vedligeholdelse, forbedring af publikumsfaciliteter, husleje, osv. Det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, og vi må løbende lede efter hjælp for kun at præsentere det allerbedste. Det er vanskeligt at finde penge til andet end honorarer og den frivillige arbejdskraft er uvurderlig og en nødvendighed. JazzCup står i den nærmeste fremtid overfor en række udfordringer, der ikke er plads til i det almindelige budget. Fra ejendommens side har man, forståeligt nok, bedt om lydisolering af loftet i spillelokalet, ligeledes er det elektriske system utidssvarende og skal renoveres. Møblerne i spillelokalet skal løbende udskiftes. Sabines Cafeteria i Teglgårdsstræde donerede 30 stole, der nu ikke kan meget længere, vi må skaffe nogle nye. Og sådan er der så meget, der ikke direkte har noget med musikken at gøre. Og det rager egentlig ikke publikum. Det er vores problem, men er alligevel en forudsætning for velgennemførte koncerter. Adressefællesskabet med en jazzpladeforretning nedbringer omkostningerne, men alligevel er det netop udgifter til blandt andet ovennævnte poster, der er med til at gøre et økonomisk udsat spillested endnu mere udsat.

København er en fest. Om sommeren! Byen har undergået en forandring igennem de seneste år. Den ene festival skyder op efter den anden, ballet, kunst og musik i alle genrer, til glæde for Københavnere og turister. En af de største succeser er Copenhagen Jazz Festival, der støttes både af kommunen og store fonde. Det skal ikke beklages, tværtimod.  Oplevelserne har været store, og så venter publikum på at ”solen skinner til næste år”, hvor der atter er gratis koncerter, koncerter med de helt store internationale navne og stribevis af koncerter arrangeret af formidlere, der kun eksisterer i festivalperioden.  Men det er, sådan set, i løbet af årets andre 11 måneder, prøven skal stås. Det er i den periode, de seriøse musikarrangører må holde fanen højt, indtil festivalernes tid begynder igen. Og det er her spillesteder som JazzCup bliver vigtige og skal bevise deres formåen og tilbyde musik, der kan få publikum af huse og sørge for, at de turister, der vælger at besøge København uden for sæsonen, også har noget at rejse efter. Den bedste opmuntring har altid været honorarstøtteordningen, oprindelig tænkt som en støtteordning til de små spillesteder, som ikke blev støttet på anden vis. Den kunne godt trænge til en ordentlig saltvandsindsprøjtning, som kom hele byens musikliv, inkl. Jazzen, til gode. Det er her man får mest for pengene, ildsjæle som brænder for musikken med en enkel administration.

At drive et spillested som vores er ikke for sarte sjæle. Vi kan ikke rigtigt stræbe efter at blive rige. Vi kan kun håbe på at blive bare lidt berømte og overleve, tjene musikken og fortsat få den til at leve.”