Torsdag 13. juli – Herbie Hancock lander i København og topper storslået festivaldag


Torsdag lander Herbie Hancock i København og markerer på sin vis den største dag på Copenhagen Jazz Festival 2017, hvis man tager et kig ned over dagens internationale highlights. Han har revolutioneret jazz, funk, hiphop og fusion gennem en karriere, der strækker sig fra Mozart til Miles Davis og mere end 50 år i musikkens tjeneste. Torsdag er samtidig en meget stor festivaldag på Copenhagen Jazz Festival i det hele taget, så tag ud og nyd byens mange tilbud.

Allerede fra om eftermiddagen kan du se frem til mere børnejazz og mere musik inspireret af alverdens musikalske traditioner. Vi skal helt tilbage til jazzens rødder med både afrikansk musik og moderne jazz. Her er både Drum Jungle Workshop i Husets Teater, børnejazz fra Ghana med Ameton Meets Another World til Jazz for Kids i Lindevangsparken og minikursus i afrikansk rytmik i Master Fatmans Jazzskole samme sted. Kl. 15:00 kan du på Balders Plads opleve en særlig koncert, når Dawda Jobarteh og Stefan Pasborgs anmelderroste kora-duosamarbejde udvides med tangentbetvingeren Morten Schantz.

11:00 – Ameton meets Another World (GH/DK), Jazz for Kids – Læs mere
11:00 – Children’s Drum Jungle/ Workshop, Husets Teater – Læs mere
13:00 –  Master Fatmans Jazzskole rejser til Afrika, Jazz for Kids – Læs mere
15:00 – Jacob Anderskov ‘Resonance’, 21st Century Jazz – Læs mere
15:00 – Dawda Jobarteh/Stefan Pasborg feat. Morten Schantz, Balders Plads – Læs mere
15:30 – Bob Rockwell New Trio, Christianshavns Færgecafé – Læs mere
16:00 – Snorre Kirk Kvintet, Vandkunsten – Læs mere

Se alle kommende koncerter på www.jazz.dk/koncerter

elianelias

Torsdag aften byder foruden Herbie Hancock på en række af festivalens internationale highlights. Den brasilianske pianist og sanderinde Eliane Elias giver den første af to koncerter med sin trio i Skuespilhuset, og den engelske sangerinde Claire Martin står bag Ella Fitzgerald-hyldest i Dronningesalen. Der er også ung funky souljazz i Amager Bio, når publikumsfavoritterne Cory Henry & The Funk Apostles er tilbage i København.

Aftenen er også spækket med danske favoritter. Sinne Eeg Group giver koncert i Haveselskabets Have, Cæcilie Norby på Krudttønden, Ken Gudman-prisvinder Mikkel Nordsø har samlet et allstar-hold til særlig festivalkoncert på Jazz by the Sea, og den ekspressive pianist Carsten Dahl giver solokoncert på KU.BE, mens Hanne Boel optræder med et skarpt besat jazzband i Tivoli.

Avantgarden er også torsdag stærkt repræsenteret med dansk-internationale impro- og freejazz-grupper, hvor du blandt andet kan opleve den eksperimenterende amerikanske saxofonist og komponist Matana Roberts som gæst i Literaturhaus. Tony Buck (The Necks) og Alexander von Schlippenbach (Globe Unity Orchestra m. fl.) kan opleves i Koncertkirken, og den japanske improvisator Daysuke Takaoka optræder i H15.

Læs mere: Anbefalinger til undergrunden på Copenhagen Jazz Festival 2017

19:00 – “The Music of Adderly Brothers”, Jazzcup – Læs mere
19:00 – Thorbjørn Risager and The Black Tornado, Mojo – Læs mere
19:00 – Nina Garcia (FR) & Maria Bertel, Jazzhouse Open Air – Læs mere
20:00 – Mikkel Nordsø Band feat. special guests, Jazz by the Sea – Læs mere
20:00 – Cory Henry & The Funk Apostles (US), Amager Bio – Læs mere
20:00 – Mads Tolling Quartet (US/DK), Café Sommersko – Læs mere
20:00 – Claire Martin “Celebrating Ella”, Den Sorte Diamant – Læs mere
20:00 – Herbie Hancock (US) – sold out, DR Koncerthuset – Læs mere
20:00 – Sinne Eeg Group, Jazz i Haveselskabet – Læs mere
20:00 – Houston Person Quartet feat. Dena DeRose, Jazzhus Montmartre – Læs mere
20:00 – Kasper Tom/Alexander von Schlippenbach/Rudi Mahall “Abstract Window” (DE/DK), KoncertKirken – Læs mere
20:00 – Cæcilie Norby / Lars Danielsson / Ulf Wakenius, Krudttønden – Læs mere
20:00 – Simon Lynge (GRL), Kulturstationen Vanløse – Læs mere
20:00 – Eliane Elias “Dance of Time – Celebrating Samba” (BRA), Skuespilhuset – Læs mere
21:00 – Soma & Lil feat. Haruhiko Okabe (JP) + Matana Roberts (US) & Jeppe Zeeberg, Wild at Heart / LiteraturHaus – Læs mere
21:00 – Carsten Dahl Solo, KU.BE – Læs mere
21:00 – Live Foyn Friis, Mellemrummet – Læs mere
21:30 – Sture Ericson/Henrik Olsson/Håkon Berre feat Daysuke Takaoka, Barefoot Records / H15 – Læs mere
22:00 – Lotte Anker/Magda Mayas/Tony Buck (DK/UK), KoncertKirken – Læs mere

Læs mere: Anbefalinger til natten på Copenhagen Jazz Festival 2017

Copenhagen Jazz Festival er én af verdens største jazzfestivaler. Den 39. udgave finder sted den 7.-16. juli på mere end 120 spillesteder i København og Frederiksberg. Tak til Nordea-fonden.

Se alle kommende koncerter – www.jazz.dk/koncerter
Find vej til spillestederne – www.jazz.dk/spillesteder
Besøg shoppen – www.jazz.dk/shop