DR Koncerthuset, Studie 3

Ørestads Boulevard 13, 2300 København S

DR Koncerthusets mindste sal, Studie 3, kan skræddersyes til anledningen, da salen hverken har fast scene eller faste publikumspladser. De sorte vægge i skiftevis blanke og matte felter har et væld af låger, der kan åbnes og lukkes som lydregulerende effekt. Når de åbnes, er der kridhvidt indeni, og det er tydeligt, at salens sort-hvide design er inspireret af et flygel.
Akustikken kan tilpasses forskellige genrer og besætninger, men salen er fortrinsvis tænkt som øvelokale og koncertsal for DR Big Band, og har plads til 170 personer.

Koncerter i Jazz in Copenhagen – All Year Round