Huset-KBH, Stardust

Rådhusstræde 13, 1466 København K

Paradise Jazz har i 15 år afviklet ca. 90 koncerter årligt spændende fra Swing, Bebop, Brasiliansk inspireret til det mere moderne, altid med de bedste danske og af og til udenlandske navne. Når andre har lukket spiller Paradise Jazz i Huset-KBH 1. sal, hver tirsdag, onsdag og torsdag fra medio januar til ultimo april, under Copenhagen Jazz Festival samt fra medio september til medio december. Engang om måneden er der Monday Night Big Band under Niels Jørgen Steens sprudlende ledelse og arrangementer. Huset-KBH er Danmarks første kulturhus og har imponerende 1.000 årlige arrangementer. Huset, som det hedder i folkemunde, startede sit favntag med kulturen i slutningen af 60'erne og havde i 80'erne status som kultspillested. I dag huser Huset scener til både musik og teater foruden en biograf. Med dets placering tæt på Gammel Strand og Nytorv ligger Huset helt centralt i København og er et spændende kulturelt alternativ i de historiske gader i Indre By.
  • Transport: 11A, A, B, C, E, F, H (Hovedbanegården)

Koncerter i Jazz in Copenhagen