Gladsaxe Jazzklub

Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg

Jazzklubbens musikalske hovedvægt ligger overvejende på den "glade og swingende jazz"med rødder i New Orleans. Klubbens årsprogrammer viser, hvilken stor bredde der er i forståelsen af den traditionelle jazz. Der tilstræbes klassisk jazz af høj kvalitet, og unge såvel som mere erfarne musikere træder hvert år op på jazzscenen i Gladsaxe.
Det samlede repertoire præsenterer overvejende danske musikere, men klubben er også optaget af at knytte kontakt til nordiske bands og til musikere fra det øvrige Europa/USA.
Gladsaxe Jazzklub arrangerer 25-30 koncerter om året - både indendørs og udendørs. Og løbende er klubben indstillet på at skabe partnerskaber med andre foreninger og ikke mindst med kommunen. I jazzklubbens sjette leveår er medlemstallet fortsat stigende - i alt 350.