Interview: Raske Penge & Morten McCoy opdagede jazzen gennem A Tribe Called Quest og Coltrane


Rasmus Poulsen (Raske Penge) og Morten McCoy (Bremer/McCoy) står bag de to Jazz Remixed-aftener på Vinterjazz med fokus på især etiopisk musik. Jazz Remixed er en koncertform, hvor nysgerrige musikere, vinylsamlere og djs sampler udvalgte plader eller perioder i musikhistorien, der har betydet noget for netop dem.

Blandt de tidligere deltagere er Tue Track & Steen Rock, Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole og Lulu Rouge, og denne gang har Ras Money & Morten McCoy fået frie hænder til at sammensætte en aften med kassettebånd, vinyler og åndelig inspiration fra Etiopien.

Jazz Remixed feat. Ras Money & Morten McCoy
Lør 4/2, kl. 21.00 – Jazzhouse, Kbh. (Tilmeld på Facebook)
Lørdag 11/2, kl. 22.00 – Dome of Visions, Aarhus (Tilmeld på Facebook)

 

Hvilken rolle har jazzen spillet i forhold til jeres musiksmag?

Rasmus Poulsen: “Jeg blev interesseret i jazz, da jeg var omkring 16. Jeg lyttede meget til hiphop. Og i den periode var rapmusikken inde i en jazzet bølge, hvor der både blev samplet meget jazz, rappet om diverse jazzmusikere og samarbejdet med jazzmusikere. Især Stetsasonic, A Tribe Called Quest og GangStarr stod i spidsen for den bevægelse. Så fordi rapperne gjorde det sejt, måtte jeg også interessere mig for jazz. Så jeg lånte en del jazzplader på biblioteket og købte dem brugt, når jeg kunne finde nogle billigt. Det første, der rigtig ramte mig, var vel den mere funky fusionsjazz. Særligt Billy Cobham, CTI/Kudu Records, Roy Ayers og selvfølgelig Herbie Hancock (primært Headhuntes “Survival of the Fittest”) var jeg vild med. Siden blev jeg forelsket i bossanova og omkringliggende brasilianske genrer med et ben i jazzen. Og så blev det mere free-jazz med John (og Alice) Coltrane, Art Ensemble of Chicago og danske Carsten Meinert. Og i dag elsker jeg stadig det hele. Det jazz, der dog har gjort størst indtryk på mig, har været det mere luftige, transporterende jazz, hvor “Return to Forever”-albummet med Chick Corea er hovedværket for mig. I den boldgade regner jeg også Bremer/McCoy, som jeg er kæmpe fan af og måske efterhånden har hørt mere end nogen anden jazzgruppe.”

Morten McCoy: Jeg kommer fra et hjem, hvor der blev hørt en masse gode jazzplader, for eksempel Ella Fitzgeralds og Louis Armstrongs “Ella & Louis” og “Thelonious Monk with John Coltrane”, så på den måde har jazzen altid været til stede. Lidt senere i mit liv har jeg haft store oplevelser med mange af John Coltranes plader – My Favourite Things og A Love Supreme som gode eksempler. Jeg synes helt klart, at jazz er bedst, når man kan mærke en nødvendighed i musikken. Et godt eksempel er Abbey Lincoln og Max Roachs “Freedom Now Suite” – tjek det her vilde klip (https://www.youtube.com/watch?v=EsAnAQfdyKY). Jeg havde en mindre jazzkrise, da jeg gik på MGK – men nogle gange skal man jo træde et skridt tilbage, før man træder to frem. Jazzens sprog kan godt være ærefrygtindgydende, fordi så mange legender allerede har sagt så mange store og smukke ting.”

Hvordan har jeres ethiojazz-projekt udviklet sig?

R: “Jamen det startede bare med, at vi blev booket til at spille etiopisk jazz på det smukke militære område Kastellet på Østerbro i København i sommers. Det var en inspirerende udfordring og en smuk dag, hvor græsset foran kastellet for første gang i 275 år var lovligt at sidde på! Så vi gav den gas med plader, ekkomaskine og tonegenerator (vi er jo normalt reggae-djs) og optog sættet. Og det er vist den optagelse (https://soundcloud.com/mortenmccoy/ras-money-and-morten-mccoy-the-ethiopian-diaspora-mix), som har gjort, at vi nu for fjerde og femte gang skal ud med de afrikanske plader. Vi valgte dog allerede ved den første lejlighed at udvide ethio-jazz begrebet lidt. Så når vi spiller denne slags musik, er det primært etiopiske plader, men der er også afstikkere til andre afrikanske lande og enkelte andre verdensdele, hvor man har ladet sig inspirere af Etiopien. Mortens tur til Etiopien havde fundet sted allerede før vores ‘Etiopiske Invasion af Kastellet’.”

M: “For 6-7 år siden opdagede jeg pladen “Ethiopian Modern Instrumental Hits” på en side, hvor jeg plejede at købe mine reggae-skiver. Den plade gjorde et virkelig stort indtryk på mig. Det er en ret mørk plade, men alligevel sært opløftende. Rytmerne er tydeligt inspireret af soul og jazz, men tonesproget er helt anderledes, og det var det, der virkelig greb fat i mig.
Generelt når man lytter til etiopisk musik, bilder jeg mig ind, at man godt kan høre, at landet aldrig har været koloniseret (bortset fra et par mørke år under 2. verdenskrig). Da jeg var i Etiopien prøvede jeg at finde frem til gamle LP’er, men det var helt umuligt. De få gange jeg kom tæt på, fik jeg af vide at man nødigt solgte ud af sjældenhederne til turister. Så min ethio-samling er slet ikke så stor, som jeg har lyst til. Til gengæld har jeg gravet musik fra mange omkringliggende lande også, så det bliver et dj-sæt med udgangspunkt i Etiopien. Der kan endda også komme en enkelt eller to fra Jamaica, hvor Etiopien altid har været et mytisk land, som har fyldt meget i tekstuniverset.”

Hvad skal man forvente sig til de to aftener med Jazz Remixed i Aarhus og København i februar?

R: “Man kan forvente, at vi spiller afrikanske grammofonplader, overvejende fra Etiopien og primært fra 1970erne. Der er blevet købt lidt nye (gamle) plader, og båndoptageren er blevet renset. Ekko og sirene er selvfølgelig med. Et enkelt kassettebånd er også blevet skåret på acetat, så musikken kan spilles fra pladespilleren. Ellers står menuen bare på spirituelt opløftende musik på diverse sprog, vi ikke forstår, men som vi føler taler til os. Det er ikke nødvendigvis dansemusik, men hvis man har åbent sind og elastiske lemmer, kan man sagtens bevæge sig frydefuldt rundt på gulvet til musikken. Det er set før.”

M: “Rasmus siger det godt. Vores opgave er fuldført, hvis man er blevet bevæget både fysisk og åndeligt. Fordi vi spiller i en jazzkontekst, kan vi også tage flere chancer, end man normalt tør som dj. Så man kan forvente sig både dansabel musik, men også musik som på andre måder taler til sindet.”

Har I et ethio-favorittrack?

R: “Jeg tager titelnummeret fra min all-time yndlings etiopiske plade (som desværre kun er udgivet på kassettebånd – så derfor har jeg selv skåret et par numre fra den ned på en plade, så jeg kan bruge det som dj): Kuku Sebsebe – “Munaye Munaye”

M: “Så vælger jeg startnummeret fra den føromtalte plade “Ethiopian Modern Instrumental Hits”, som sjovt nok også hedder Munaye. Det er med Mulatu Astatke.”