Vinterjazz 2017 sender trykt program på gaden


Årets Vinterjazz nærmer sig med hastige skridt. Det kan være svært at finde rundt i det omfattende udbud af cirka 600 koncerter, der ved denne 17. festival når endnu længere ud i landet end hidtil – men hjælpen er nær. Den trykte programavis er på gaden og distribueres allerede nu vidt og bredt ud på landets spillesteder, caféer, biblioteker og kulturhuse.

Her kan man blandt andet læse mere om en række udvalgte koncerter, både udenlandske og hjemlige navne, gå på opdagelse i festivalens temaer og få det store overblik med den komplette daglige koncertliste, der dækker samtlige aktiviteter på festivalens mere end 125 tilknyttede spillesteder fra Maribo til stenbro.

Kan man ikke vente på at få et trykt eksemplar i hænderne, er det også muligt at læse programavisen digitalt via Issuu, ligesom man også kan finde alle koncerttider og kunstnerbeskrivelser her på siden: Vinterjazz 2017 koncertoversigt

 

 

Om Vinterjazz 2017

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som strækker sig over tre uger og rummer ca. 600 koncerter fordelt på mere end 125 spillesteder og arrangører fra København til Aalborg. Den 17. udgave af Vinterjazz finder sted den 3.-26. februar 2017. Info & program: www.jazz.dk