Læs interviewet: Acid På Svenska er besatte af Jan Johanssons magiske lydunivers


De to svenskere bag projektet Acid På Svenska, Christian Lappalainen (aka Calico) og Behrang Kianzad (aka DJ Bacid), kan i år opleves over hele landet under koncerttemaet Jazz Remixed på Vinterjazz 2019. Med afsæt i Jan Johanssons eviggyldige klassiker “Jazz på svenska” (1964) udsætter de de højtelskede jazzviser for et elektronisk syrebad og lander i et forunderligt grænseland mellem jazz, svensk folkemusik og acid house.

Jazz.dk har talt med de to bagmænd. Det blev til en nørdet snak om gamle rave-maskiner, svenske evergreens og ikke mindst jazz.

 

Hvorfra stammer jeres fascination for Jan Johansson? Hvad er det ved hans ikoniske og kanoniserede Jazz på Svenska, som fik jer til at arbejde med hans musik til at begynde med?

Christian Lappalainen: “Det hele begyndte med, at jeg en dag hørte Visa Från Utanmyra, mens jeg arbejdede på et acid-track. Tanken slog mig med det samme, at man kunne lave en acid-version og kalde den Visa Från Utansyra. Men det var ikke det nummer, jeg lavede først. Jeg lagde ud med Värmlandsvisen (Ack, Värmeland Du Sköna), og omdøbte den til Ack, Acidland Du Sköna. Siden virkede det naturligt at gå videre med flere numre, og efter at have lyttet rigtigt meget til Jazz På Svenska ville jeg forsøge mig på samme vis – en tilsvarende begrænset instrumentering (Jazz På Svenska består jo blot af klaver og bas) for at se, hvordan resultatet blev.”

Behrang Kianzad: “Ligesom Christian har jeg haft et langt og nært forhold til Jan Johanssons musik, som definerede svensk folkemusik for mig, da jeg kom til Sverige fra Iran og hørte melodierne og sangene, som jeg nynner med på den dag i dag. Da jeg en dag hørte, at nogen havde lavet Jazz På Svenska med 303-toner (Roland TB-303, red.), så slog jeg kunstneren op og ringede til Christian samme aften for at overtale ham til at udgive det på mit pladeselskab – og resten er historie, as they say.”

Hvad fik jer til at koble Rolands TB-303 til Jan Johansson, og hvorfor giver det god mening med denne kobling?

CL: “Synthesizeren er i sig selv ret begrænset, både lydmæssigt – den er monofonisk (kan kun spille én tone ad gangen, red.) – og kan tilmed fungere som en god lead-synth, selv om den oprindeligt er lavet som bassynthesizer.”

BK: “Jeg har været fascineret af TB-303’ens kompromisløse og samtidig melankolske sound, siden jeg lånte to acid house-plader af en ven i midten af 90’erne. For mig, som kom fra den psykedeliske rock med blues som baggrund, var det som at falde over Jimi Hendrix’ genialitet spillet af elektroniske kredsløb. Det er et af få elektroniske instrumenter, som formår at fange lytteren i den følelsesmæssige fælde, som Johansson også mønstrede med sin helt egen magi – hvis ikke det eneste.”

Hvad er det TB-303 er og kan, og hvad giver den af muligheder / begrænsninger lydligt, i programmeringen osv.?

CL: “Den er jo fra begyndelsen en bassynth. Roland skabte den frem for alt for, at guitarister kunne lave deres eget basakkompagnement. Den er dog svær at programmere, eftersom man ikke kan høre, hvordan den lyder, mens man programmerer den. Begrænsningerne bliver udfordringer, som man må arbejde rundt om – fx at den ikke kan spille akkorder, eller at den kun har maksimalt 16 trin per pattern (rytmisk afgrænsning ofte brugt i programmering af elektroniske instrumenter, red.). I jazz er der jo vældigt lange soloer, og så kræves der mange patterns for at gøre det mere interessant. Den største udfordring var at få samme fornemmelse i melodierne, som Jan Johansson har, når han spiller klaver. Umuligt, eftersom hans klaverspil er unikt.”

BK: “Man kan tilføje, at acid house har sit udspring i såvel Chicago som Indien, og de lærde slås om, om det var DJ Pierre og DJ Spanky i Chicago, som stod bag den første acid-skæring (Acid Trax), eller om det var indiske Charanjit Singh og hans album Ten Ragas To A Discobeat. At 303’eren, som Christian siger, egentlig ikke var beregnet til at lave den slags musik med, med tanke på de begrænsninger den har sammenlignet med andre lignende programmérbare instrumenter, gør det endnu mere uforudsigeligt og “free style”, om man vil.”

Kan I fortælle, hvad man skal forvente sig af Acid På Svenska live i februar – og hvordan I fremfører musikken? Og hvad bliver der spillet?

CL: “Man kan forvente sig en elektronisk hyldest til svensk folkemusik med både acid- og jazzindslag. Vi spiller numre fra albummet Acid På Svenska, og måske også tracks, som ikke er blevet sendt ud endnu.”

BK: “Koncerten består dels af et live-sæt fremført af Christian Lappalainen, som har fokus på Acid På Svenska med en del nyheder og spor, som ikke optræder på albummet, dels af et efterfølgende DJ-sæt, hvor vi mixer og live-remixer både jazz, svensk folkemusik og elektronisk musik med indflydelse fra Detroit og Chicago.”

Hvad er jeres eget forhold til “jazz”?

CL: “Jeg elsker jazz, især kunstnere som Stan Getz, Chet Baker, Miles Davis, Monica Zetterlund.”

BK: “Jazz har på lige fod med funk, blues og dub været en af de genrer, som har haft indflydelse på og opbygget min pladesamling, og foruden de nævnte favoritter er folk som Sun Ra, John Coltrane, Keith Jarret, Esbjörn Svensson og selvfølgelig Jan Johansson blandt mine mest betydningsfulde inspirationskilder.”

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Acid På Svenska spiller fire koncerter baseret på Jan Johanssons klassiker her:

7/2: Radar, Aahus – Læs mere / Køb billet
8/2: Teater Momentum, Odense – Læs mere / Køb billet
9/2: Huset i Hasserisgade, Aalborg – Læs mere / Køb billet
10/2: Brorsons Kirke, København – Læs mere / Køb billet