Koncerten er afsluttet

Mads Vinding Duo feat. Veronica Mortensen


Vokal DKK 150 Kr.

Dørsalg

Når verdenskendte Mads Vinding går på scenen så lytter man. En af dansk jazz’ mest ikoniske profiler har arbejdet sammen med snart sagt alle, der måtte være værd at spille sammen med - fra Hancock over Wayne Shorter til Tony Williams og Dexter Gordon. Han har siden debuten i 1964 stået som et musikalsk fyrtårn, et pejlemærke for efterfølgende generationer.
Veronica Mortensen har placeret sig som en af vore mest interessante jazzvokalister. Hendes varme og afslappede stil er højt elsket af både publikum og anmeldere. Hun har udgivet 5 albums i eget navn og skriver en stor del af musikken selv.
Siden hendes debutalbum fra 2003 er det blevet til en lang række koncerter i både ind- og udland, samt gæsteoptrædener i flere Big Bands (Klüvers, DR Big Band, Bohuslän, Ernie Wilkins m.fl). Glæd jer til et unikt møde mellem disse to, akkompagneret af pols/danske Artur Tuznik.

Line up:
  • Mads Vinding (b), Veronica Mortensen (voc), Artur Tuznik (p),

Lignende koncerter i Vinterjazz 2019