Koncerten er afsluttet

Q Pieces

Forbrændingen , Albertslund


Dørsalg

Her præsenteres nye sange fra Qarin Wikströms solo-debut UP UP UP, der udkom på ILK i august. Under et års tid har Qarin, parallelt med sit øvrige musiske virke, afsat tid til at undersøge, komponere og indspille musik, alene. Processen har strækket sig fra elektronisk avantgarde til hymner. Q Pieces vil fremføre et destillat af disse undersøgelser, i krydsfeltet mellem det akustiske og det elektroniske, med et allegorisk tekstunivers der kredser om at være et menneske der tvivler og tror.

Qarin Wikström er en svensk Københavner, der har markeret sig i det danske musikmiljø gennem det seneste årti. Hun har et bagkatalog af indtil videre 18 udgivelser, som komponist/medkomponist, med orkestre som Sekten, Shitney, Orbit Stern & Q, reBell, Babakarej, Kostcirkeln m.fl. Flerfoldig nomineret og modtagere af Danish Music Awards Jazz. I 2012 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Medlem af pladeselskabet ILK.

Line up:
  • Qarin Wikström - voc, elec., keys
  • Samuel Hällkvist - guitar
  • Simon Toldam (DK) - keys
  • Peter Bruun (DK) - dr, keys, voc