Arbejdermuseet

Rømersgade 22, 1362 København K

Arbejdermuseet er en ny scene under Copenhagen Jazz Festival, der først blev taget i brug i 2015. Det er dog ikke første gang, at der er jazzmusik i bygningen fra 1879. Koncerterne afholdes i Festsalen, hvor arbejderfamilier har festet og danset i flere generationer, og salen har dermed også en lang historie som spillested: Allerede tilbage i 1930´erne blev der afholdt jazzkoncerter for almuen. Den stemningsfyldte sal egner sig både til "klassiske" jazzkoncerter og mere moderne toner, hvor publikum kan nyde musikken i den smukke sal under de røde faner. 

Koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2015