Koncerten er afsluttet
Cathrine Legardh & Sigurdur Flosason Quartet (IS/DK)

Jazzsangerinden, Cathrine Legardh (DK), og saxofonisten, Sigurdur Flosason (IS) har haft et musikalsk samarbejde siden 2009, hvor de sad fanget under vulkanen på Island. Det blev til et dobbeltalbum ’Land & Sky’ (Storyville Records 2011), som modtog flotte anmeldelser. Land & Sky blev bl.a. nomineret til Årets vokaljazz-album til Music Awards i både Danmark og Island. Teksterne er skrevet af Cathrine Legardh og musikken komponeret af Sigurdur Flosason. Til denne koncert vil de præsentere HELT NY musik – iblandet en lille håndfuld af deres ældre værker (og måske en enkelt jazz standard eller to). Med sig har de ingen ringere end to eminente musikere; pianisten, Jacob Christoffersen, og bassisten Jesper Thorn.
Line up:
- Cathrine Legardh vokal
- Sigurdur Flosason sax
- Jacob Christoffersen piano
- Jesper Thorn. bas