Det trykte program for årets jazzfestival er ude nu – her finder du dit eksemplar


Traditionen tro har også årets Copenhagen Jazz Festival sin egen gratis programavis fyldt med omtaler, højdepunkter, temaer og det store overblik over de mange aktiviteter, der finder sted i løbet af festivalens 17 dage

Du finder aviserne hos Jazzcup, Politikens Boghal og hos en lang række af de mange deltagende spillesteder, caféer og kulturhuse. Hent et eksemplar og læs mere om den kommende festivals mange højdepunkter og bliv lidt klogere på, hvordan du skal bruge din sommer indhyllet i levende musik i hele hovedstaden.

Foretrækker du at have programmet i lommen, kan du med fordel samtidig downloade festivalens nye app, der er tilgængelig her: www.jazz.dk/app

Copenhagen Jazz Festival 2022 finder sted fra 24. juni til 10. juli hos 130 arrangører. Programmet er tilgængeligt her på Jazz.dk