The Handover (EG/NO)



Fri entré

Meditativ minimalisme møder tranceskabende rytmer og glødende improvisationer i den nye internationale gruppe The Handover, der netop har udsendt deres mesterlige debutalbum på det legendariske label Sublime Frequencies.

Trioen udgøres af to fremtrædende musikere på den progressive egyptiske scene, Aly Eissa (oud) og Ayman Asfour (violin), samt den alsidige norsk/belgiske improvisationsmusiker Jonas Cambien (orgel). Sammen har de på kort tid formået at skabe et sjældent engagerende og personligt udtryk.

Funderet i Eissas langsomt udfoldede kompositioner fremmaner The Handover således et hypnotisk musikalsk landskab, der trækker på både traditionel og rituel musik fra Egyptens landområder, den feststemte og udknaldede shaabi-musik og en syrejazzet tilgang. At opleve The Handover live er som at give sig hen til ét langt musikalsk flow, på én gang legesygt, groovy og spirituelt.

Koncerten er en del af Vingesus i Nordvest – ...

Læs mere


Line up:
  • Aly Eissa (oud)
  • Ayman Asfour (violin)
  • Jonas Cambien (orgel)

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival