Joshua Redman dykker ned i den amerikanske musiks sjæl med sit første vokalprojekt nogensinde med den forrygende Gabrielle Cavassa fra New Orleans – deres Blue Note-debut “Where Are We” har allerede vundet den største amerikanske kritikerpris som årets jazzalbum og danner udgangspunkt for en stor festivalaften i DR Koncerthusets Koncertsal
Joshua Redman er en af de mest hædrede og karismatiske musikere ud af generationen af moderne jazzartister, der brød frem i 1990’erne. Tenorsaxofonisten er præget af den musikalske arv fra John Coltrane, Sonny Rollins, Ornette Coleman og faderen, Dewey Redman, blandet sammen med The Beatles, Aretha Franklin, The Temptations, The Police, Earth, Wind and Fire m.fl. – en musikalsk alsidighed, der har givet Redman et stort publikum verden over.
Nu er han klar med sit helt nye projekt, hvor han for første gang samarbejder med en vokalist som egentlig soloist, nemlig Gabrielle Cavassa. Med deres fælles Blue ...
Joshua Redman dykker ned i den amerikanske musiks sjæl med sit første vokalprojekt nogensinde med den forrygende Gabrielle Cavassa fra New Orleans – deres Blue Note-debut “Where Are We” har allerede vundet den største amerikanske kritikerpris som årets jazzalbum og danner udgangspunkt for en stor festivalaften i DR Koncerthusets Koncertsal
Joshua Redman er en af de mest hædrede og karismatiske musikere ud af generationen af moderne jazzartister, der brød frem i 1990’erne. Tenorsaxofonisten er præget af den musikalske arv fra John Coltrane, Sonny Rollins, Ornette Coleman og faderen, Dewey Redman, blandet sammen med The Beatles, Aretha Franklin, The Temptations, The Police, Earth, Wind and Fire m.fl. – en musikalsk alsidighed, der har givet Redman et stort publikum verden over.
Nu er han klar med sit helt nye projekt, hvor han for første gang samarbejder med en vokalist som egentlig soloist, nemlig Gabrielle Cavassa. Med deres fælles Blue Note-debut, “Where Are We”, har gruppen allerede sikret sig topkarakter i Jazzwise og vundet både den engelske kritikerpris “Album of The Year 2023” i samme medie samt den toneangivende amerikanske kritikerpris, Jazz Journalists Association Award, for “Record of The Year” for ganske nyligt.
Gabrielle Cavassa er et nyopdaget stjerneskud, oprindeligt fra Californien, men nu bosat i New Orleans, der af Kongsberg Festival er blevet beskrevet som en sensation på den internationale jazzscene – en sanger som synes at være influeret af både Portisheads Beth Gibbons såvel som de to store unikke og samfundsbevidste jazzstemmer Billie Holiday og Sarah Vaughan.
I efteråret 2023 udkom den første plade med Redman og Cavassa. På “Where Are We” tager de lytteren med på en rejse gennem USA med deres versioner af bl.a. Bruce Springsteens “Streets of Philadelphia”, “Chicago” af Sufjan Stevens, Count Basies “Going To Chicago,” Rodgers & Harts “Manhattan”, John Coltranes “Alabama” m.fl.
På overfladen er konceptet for “Where Are We” ret simpelt. Hver enkelt sang på albummet refererer til en bestemt by, stat eller region. På den måde er det både en fejring og en kritik af Amerika i al sin kompleksitet. På andre niveauer er det også et album fyldt med ballader og jazzstandarder, et album om romantisk længsel og sociale refleksioner, et album med melodiske ideer, nye improvisationer og eventyr, et album af mashups (stilistiske og titulære), måske endda en slags hyldestalbum, har Joshua Redman fortalt....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.