Thomas Clausen Celebrating 70: Blue Dreamland

Jazzhus Montmartre , København K



Thomas Clausen fylder 70 den 5. oktober. Thomas Clausen har været Danmarks ubetinget førende pianist inden for det, der tidligere kaldtes ”moderne jazz”, men som i dag dækker et enormt spekter inden for begrebet jazz. Hans eminente teknik og uudslukkelige lyst til at udfordre sig selv er legendarisk, og hans evne til løbende at tilegne sig nye muligheder for at udvikle og raffinere sit kunstneriske udtryk aftvinger stadig stor respekt. Han har i denne anledning samlet denne nye konstellation, der vil afspejle hele det Clausenske musikunivers. Musikken spænder over Clausens etablerede udtryk med jazzens hovedstrøm, og hans nyere lyst til at dykke ned i samarbejdet med brasilianske musikere. Vi kommer vidt omkring i Thomas Clausens musikalske verden.

Line up:
  • Thomas Clausen (Piano / DK)
  • Carlos Malta (Saxophone/Flute / BR)
  • Romulo Duarte (Bass / BR)
  • Niclas Campagnol (Drums / SE)
  • Special guest: Tomas Franck (Tenor Sax / DK)

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen