Curtis Stigers til Copenhagen Jazz Festival 2020 i Amager Bio


Amerikanske Curtis Stigers kendes som både sanger og saxofonist, men måske mest som en storslået entertainer, der brød igennem i 1991 med hittet ’I Wonder Why’ og fortsat optræder med både eget materiale og afholdte kendinge inden for det bedste af populærjazzens bagkatalog.

Han har bl. a. optrådt med kunstere som Prince, Elton John og Bonnie Raitt og den musikalske arv fra eksempelvis Frank Sinatra løftes åbenlyst, når Stigers og band ruller repetoiret ud og spiller på alle tangenter.

Forvent en storslået og samtidig intim aften når Stigers’ smilende og fortællende sangstil fylder koncertsalen med vellyd og god stemning i Amager Bio – som første internationale hovednavn på Copenhagen Jazz Festival 2020.

Curtis Stigers (US)
Copenhagen Jazz Festival 2020
Onsdag d. 8. juli 2020 i Amager Bio

Unummererede siddepladser, døre åbner kl. 19
400 kr. i forsalg, 405 kr. i døren
Køb billet