The event description is not available in your language.
Velkommen til et nyt og unikt samarbejde mellem tre af Skandinaviens mest personlige, internationale jazzmusikere, hvor kompositioner af Franck, Kleive og Hess bliver blandet med improvisation og kreative besøg i musikkens uendelige arkiv af ærke klassikere.
Den traditionelle fjerde væg mellem musikere og publikum forsvinder langsomt, og der bliver skabt en helt særlig fælles rejse i øjeblikkets, intellektets og følelsernes univers, når den virtuose Dansk-Svensk-Norske supertrio går på scenen.
En organisk blanding af hjerteskærende smukke melodier, lyriske stemningspassager og ambiente landskaber med hæsblæsende improvisationer, stærkt vanedannede mystik, og medrivende tranceskabende grooves.
Down Beat / Magnet Magazines jazzkritiker Mitch Myers skrev om Nikolaj: “Nikolaj Hess is one of the most inventive jazz pianists working today." Bebop spoken here (UK), ...
The event description is not available in your language.
Velkommen til et nyt og unikt samarbejde mellem tre af Skandinaviens mest personlige, internationale jazzmusikere, hvor kompositioner af Franck, Kleive og Hess bliver blandet med improvisation og kreative besøg i musikkens uendelige arkiv af ærke klassikere.
Den traditionelle fjerde væg mellem musikere og publikum forsvinder langsomt, og der bliver skabt en helt særlig fælles rejse i øjeblikkets, intellektets og følelsernes univers, når den virtuose Dansk-Svensk-Norske supertrio går på scenen.
En organisk blanding af hjerteskærende smukke melodier, lyriske stemningspassager og ambiente landskaber med hæsblæsende improvisationer, stærkt vanedannede mystik, og medrivende tranceskabende grooves.
Down Beat / Magnet Magazines jazzkritiker Mitch Myers skrev om Nikolaj: “Nikolaj Hess is one of the most inventive jazz pianists working today." Bebop spoken here (UK), skriver: “A delightful, reflective, almost pastoral use of light and shade. If Chopin had been born in New York and received tuition from say Bill Evans or Keith Jarrett he may have sounded like this”.
NIKOLAJ HESS er en prisvindende pianist og komponist fra den absolutte elite af skandinavisk og europæisk jazz. Hess' klaverspil er kendetegnet ved et personligt, delikat gyldent touch og en blanding af en suveræn fornemmelse for groove og melodisk og kreativ fantasi. Hans inspirationer omfatter en dyb indsigt i den amerikanske og nordiske jazztradition, men afspejler også hans musikalske åbenhed, hvor hans indflydelser spænder fra electronica og krautrock over klassisk og indie-soul til folk og roots.
NH tilbringer en stor del af sin tid i jazzens hovedstad, New York, hvilket har videreudviklet hans internationale musikalske medborgerskab og etableret ham på den pulserende scene der. Udover internationale koncertrækker med trio, solo og kvartet omfatter Hess' seneste projekter en nyligt udgivet koncert for soloviolin, strygeorkester og bas & trommer, samt et kunstnerisk forskningsprojekt, Transformative Reflections, om oversættelse og konkretisering af inspiration fra billedkunst til musik, med koncerter og talks på en række museer som MoMA, The Metropolitan Museum, The Getty Museum, SMK.
Hess har også skrevet filmmusik, bl.a. Lars Von Triers Melancholia og Anders Refns duologi De Forbandede År, og har ikke mindst samarbejdet og spillet med en imponerende liste af jazzmusikere verden over, fra Lee Konitz til Fela Kuti. Du har måske også hørt ham med det eksperimenterende jazz-art-indie-elektroniske band Hess Is More, eller som pianist og kapelmester for Caroline Henderson.
Den 45-årige DANIEL FRANCK har gennem de seneste 25 år, ikke uden grund, etableret sig som en af de mest benyttede kontrabassister i dansk jazz. Med sin fornemmelse for hele jazzhistorien, sit musikalske overblik er han en af landets travleste bassister, efterspurgt som en dedikeret og solid, swingende og kreativ ”sideman” i utallige sammenhænge, men også som en velrespekteret kapelmester.
Hans album The Hangout (Stunt Records) med klavervirtuosen Robert Lakatosh, trommeslagergeniet Lewis Nash og den fremmedstormende saxofonisten Gabor Bolla modtog fine anmeldelser både ude og hjemme. Han har gennem årene spillet og turneret med stribevis af internationale stjerner, der oftere og oftere spørger efter den ”store dansker” – som jo egentlig er en svensker, der i 1997 valgte Danmark som sit hjem. Daniel har gennem de seneste år medvirket på mere end 50 albums og ved utallige live-jobs. Såvel i Danmark, Europa og i resten av verden har han bland bl.a.spillet med Caroline Henderson, Carsten Dahl, Aaron Parks, Lewis Nash, Jason Rebello, Joey Calderazzo, Jeff ”Tain” Watts, Kenny Werner, Kirk Lightsey, Ulysses Owens jr., Seamus Blake, Walt Weiskopf, Jesse van Ruller, Jorge Rossy, Rodney Green, George Garzone, Max Ionata, Lage Lund, Kurt Rosenwinkel og talrige flere.
AUDUN KLEIVEs omdømme i jazzmiljøet kan bedst beskrives som ægte royalty. Hans musikalske evner som trommeslager og percussionist er højt respekteret blandt hans jævnaldrende, og har givet ham et ry som en vital kraft i norsk og international jazz, og han er en inspirationskilde for en hel yngre generation af jazzmusikere. "Jeg er overbevist om, at verden har brug for alternativer," -siger Kleive om sin kunstneriske vision og fortsætter, "ærlige musikalske forsøg, der videreudvikler den store arv fra vores planets komponister ... musik er et af de sidste mulige frie steder, der er tilbage i verden, og jeg sigter mod at vise denne kunstform min respekt til mit sidste åndedrag."
Hans integritet og kunstneriske evner afspejles i, at han har medvirket på mere end 160 indspilninger og leveret det rytmiske fundament til så forskellige musikere som Terje Rypdal, Jon Balke, Charles Lloyd og Marilyn Mazur. Han blev i 1989 kåret som årets jazzmusiker af det norske jazzmusikerforbund og er fortsat en højt værdsat kunstner, der konstant efterspørges til andre projekter eller som featured performer...
Read more
Hide full description.