La Fontaine vender tilbage som koncertarrangør i corona-sikre rammer


Københavns ældste jazzklub La Fontaine har holdt lukket siden marts, men vender nu tilbage som koncertarrangør i corona-sikre rammer på spillestedet Drop Inn, der ligger få hundrede meter væk i stræderne i det centrale København

“Endelig en positiv nyhed herfra! Vi har sammensat et fantastisk program med adskillige af Danmarks dygtigste musikere. Vi kan desværre stadig ikke med de nuværende restriktioner afholde koncerter på La Fontaine, men derfor skal i ikke snydes for jazz. Vi er indgået i et samarbejde med Drop Inn, hvor vi kan præsentere La Fontaines velkendte program, i Drop Inn’s lokaler,” oplyser La Fontaine.

“På denne måde får musikerne lov at spille for glade jazzlyttere, La Fontaine og Drop Inn en mulighed for at præsentere livemusik, men ikke mindst, får vi alle nogle fantastiske jazzoplevelser. Kom og støt op om de danske jazzmusikere!”, fortsætter spillestedet.

De allerede offentliggjorte koncerter i november med bl.a. Jan Harbeck, Henrik Gunde, Kira Martini og Miriam Mandipira er kun de første af mange i det nye samarbejde. Programmet offentliggøres løbende på koncertsiden her på Jazz.dk.

Jazz in Copenhagen formidler og samler overblikket over livescenen i København året rundt. Se alle kommende koncerter her – www.jazz.dk/jazz-in-copenhagen/koncerter