OVERBLIKKET: Ingen sommer i København uden jazz


Årets Copenhagen Jazz Festival er endegyldigt aflyst som følge af den verserende COVID-19-pandemi. Det har dog, heldigvis, ikke afholdt Københavns mange jazzspillesteder og -arrangører i at arrangere levende jazz i et væld af afskygninger henover sommeren – naturligvis inden for de rammer, som myndighederne løbende har udstukket.

Derfor har vi på Copenhagen Jazz Festival helt ekstraordinært valgt at udvide paraplyen Jazz in Copenhagen – normalt kun aktiv forår og efterår – til også at være aktiv i disse festivaltørre sommermåneder.

I modsætning til alle andre år siden festivalen for første gang for alvor så dagens lys i 1979, står Copenhagen Jazz Festival ikke for koncertaktivitet af nogen art, men har valgt at bruge kræfterne på at udbrede kendskabet til og samle de aktiviteter, der allerede er sat i værk – en håndsrækning til de mange spillesteder, musikere, scenearbejdere, frivillige og publikum, der er gået en usædvanlig sommer i møde.

Siden vi i midten af juni gik ud med nyheden om, at sommerens jazzkoncerter i København samles under paraplyen Jazz in Copenhagen, er der kommet flere end tre gange så mange spillesteder og arrangører med – og de samlede aktiviteter har passeret 450 koncerter. Koncertkalenderen opdateres løbende frem til den 31. august.

Vi er selvfølgelig langt fra en “normal” Copenhagen Jazz Festival med masser af internationale navne og mere end 1300 koncerter fordelt på 130 spillesteder – men forhåbentlig vil Jazz in Copenhagen udgøre et effektivt plaster på såret for det store, musikhungrende publikum.

NB: Jazz in Copenhagen informerer løbende om de gældende COVID-19 retningslinjer hos de enkelte venues, så publikum og musikere kan komme sikkert til koncert.

 

Følgende spillesteder er med i sommerudgaven af Jazz in Copenhagen (og flere er på vej):  

5e / ILK – se program
ALICE cph – se program
Apollo Bar / Charlottenborg – se program
Bartof Café – se program
Bartof Station – se program
Betty Nansen Teatret (online) – se program
Brorsons Kirke – se program
Brønshøj Havejazz  – se program
Brønshøj Vandtårn – se program
Byhaven Pumpehuset – se program
Caféen Skjolds Plads – se program
Charlie Scott’s – se program
Christianias Jazzklub & Børneteater – se program
Christianshavns Beboerhus – se program
Den Sorte Diamant – se program
DR Koncerthuset – se program
Drop Inn – se program
Eliaskirken – se program
Frederiks Bastion – se program
Haveselskabets Have – se program
Hotel Ottilia – se program
Hotel Skt. Petri – se program
Huset-KBH – se program
Jazzcup – se program
Jazzhus Montmartre – se program
Karens Minde Kulturhus – se program
Kayak Bar – se program
KoncertKirken – se program
Krudttønden – se program
Krøgers Have – se program
Kulturhuset Pilegården – se program
LiteraturHaus – se program
M. G. Petersens Familiehave – se program
Maven – Restaurant & Vinbar – se program
Mellemrummet – se program
Onkel Dannys Plads / Paradise Jazz – se program
Prøvehallen – se program
Reffen / Copenhagen Street Food – Reffen – se program
Restaurant IDA Bryggen – se program
Restaurant Vandvid – se program
Stromma Danmark / Canal Tours – se program
Tango y Vinos – se program
Tivoli – se program
uKirke – se program
Valby Transformerstation – se program

 

Tak til Nordea-fonden, Statens Kunstfond og Københavns Kommune.  (Foto: Simeon Baker / Visit Copenhagen)