Særudgave af Musketer Festival bakker op om Loppen med farverigt program den 28.-29. november


En perlerække af musikalske personligheder træder sammen henover den sidste weekend i november for at skabe en ny udgave af Musketer Festival – en håndsrækning til det økonomisk hårdt ramte spillested Loppen

Musketer Festival er skabt af den musikalske dynamo Kresten Osgood i samarbejde med musikforeningen Jazz Club Loco. Festivalen har med års mellemrum fundet sted siden undfangelsen i 2005. De tidligere Musketer-arrangementer har sat sig varige spor i form af både nye samarbejder og uforglemmelige konstellationer, der udelukkende har manifesteret sig i det givne øjeblik.

I år præsenterer Osgood og Loco en særlig Musketer Festival, der både hylder musikkens kraft på tværs af generationer og genreskel og i denne udgave samtidig markerer en brændende musikalsk hilsen og støtte til det økonomisk nødstedte spillested Loppen.

Trommeslager og kapelmester Kresten Osgood og hans gruppe ’Og Hvad Er Klokken’ – udvidet med multiinstrumentalisten Snöleoparden – agerer musikalske igangsættere for op mod 20 gæsteprofiler med konstellationer, der ifølge arrangørerne vil overraske, begejstre og vinde nyt land.

Musketer Festival
Lørdag d. 28/11, kl. 21:00 + søndag d. 29/11, kl. 20:00 – Loppen
Læs mere / Køb billet

I løbet af de to aftener kan publikum opleve:

Pia Raug
Bisse
Niels Skousen
Pharfar
Maria Laurette Friis
Per Kristensen
Jesper Zeuthen
Jonas Struck
Jeppe Saugmann
Per Vers
TS Høeg
Jomi Massage
Jørgen Teller
Bo Jacobsen
Jakob Kullberg
Maria Bertel
Snöleoparden
Thomas Vang
Jesper Løvdal
Kresten Osgood
+ et par yderligere musketerer, som offentliggøres senere.

Jazz in Copenhagen formidler og samler overblikket over livescenen i København året rundt. Se alle kommende koncerter her – www.jazz.dk/jazz-in-copenhagen/koncerter