Feature: Oprørets kunst – en introduktion til krautrocken og dens mest legendariske producer


Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig efterlod ikke kun et hul i landets pengekasse og anseelse i det meste af resten af verden. Hullet i den tidligere stormagts selvforståelse – resultatet af nazismens sønderrivende omkalfatring af en i forvejen arret folkesjæl – spejlede omfanget af det udvendige tab. En hel generation af vesttyske krigsbørn voksede op og befandt sig nu pludselig i efterkrigstidens søgende, selvreviderende lys. De var ikke bare deltagere i landets genopbygning, men selve målet med den – Stunde Null manifesteret i konkret, håbefuld virkelighed.

Det vesttyske Wirtschaftswunder sikrede landet en økonomisk genkomst af nærmirakuløse dimensioner i årene efter nederlaget, men end ikke det mest effektive produktionsapparat kunne give ungdommen fyldestgørende svar på, hvad det dog ville sige at være tysk? Hvordan skulle man overhovedet (kunne) være tysker efter som nation at have ledt an til to verdenskrige på så relativt kort tid? For en del vesttyske unge i årene frem mod begyndelsen af 1970’erne kom svaret gennem kunsten i alle dens former. Her var uopdyrket land i sigte, og det tyske studenteroprør i 1968 gav rum til at skabe nye identiteter, nye udtryksformer og fagre nye fællesskaber frarevet fascismens forsnævre(n)de forestillinger.

Som i stort set alle andre vestlige ungdomsoprør blev musikken et centralt omdrejningspunkt, og her var oprøret todelt – ligeligt rettet mod både forældrenes schlager-prægede tyskhed og den allestedsnærværende amerikanske blues og pop. I stedet for tolvtakters rundgange og alt for hjemligt velkendte Lieder tog de mest progressive unge vestttyske musikere afsæt i kunstakademierne og den moderne kompositionsmusik, Ornette Colemans nybrud i jazzen, etnologiske rytmerejser, synthesizerens fremkomst, en futuristisk fascination af det vækstende Vesttysklands motormekaniske landvindninger og de mest syrede elementer af samtidens psykedeliske rock – gerne det hele på én gang. Målet var, med kraut-ikonet Dieter Moebius’ (1944-2014: Cluster, Harmonia m.fl.) ord, at finde frem til en ny, autentisk stolthed som (vest)tysker. Denne overskridelsens og oprørets kunst blev kimen til så forskelligartede grupper som Kraftwerk, Neu!, CAN, Cluster, Tangerine Dream, Faust, Amon Düül (I og II), Popol Vuh og mange, mange andre.

Begrebet “krautrock” lå ikke lige for fra begyndelsen. Faktisk foretrak de involverede musikere selv enten betegnelsen “Kosmische Musik” eller slet og ret “Deutsch-Rock”. Først med den britiske musikpresses trang til etiketter opstod “krautrock” med en vis sarkasme i begyndelsen af 1970’erne. Krautrock refererer derfor både til rock og til den surkål, der i krigstiden blandt engelsktalende blev synonym med tyskerne selv, men siger ikke nødvendigvis det store om scenens lyd. Bevægelsens spraglede udtryk lader sig nemlig som tidligere antydet ikke nemt indfange i en enkel genrebetegnelse – her er tale om en særegent tysk version af eksperimentel musik, der både rummer abstrakte lydflader, hypnotiske, gentagende sekvenser og jazzinspireret avantgarderock – lige dele brillebærende intellektualisme og hippie-udknaldede jam sessions.

Hvad er krautrock?

– Betegnelse for en lang række vesttyske, eksperimenterende bands, der alle opstod fra slutningen af 1960’erne ind i 1970’erne
– Opfundet af den britiske musikpresse som samlet betegnelse for den store bølge af vesttyske bands i perioden
– Bølgen har inspireret kunstnere som David Bowie, Brian Eno, The Fall, Julian Cope og genrer som new age, techno/electronica, post-rock m.fl.
– Lyttetips: Neu!, CAN, Faust, Cluster, Harmonia, Popol Vuh, Amon Düül II, Tangerine Dream, Ash Ra Tempel, La Düsseldorf, Klaus Schulze, Manuel Göttsching, Michael Rother

Filmvisning: “The Potential of Noise” feat. Stephan Plank

Conny Plank kan den dag i dag med rette regnes blandt en lille skare af globale superproducere. Fra sine tidlige år som lydmand for Marlene Dietrich(!) til rollen som lydtroldmand for en lang række tidlige kraut-udgivelser til sine senere samarbejder med stjerner som David Bowie, Brian Eno, Ultravox og Eurythmics var Conny Planks tilgang den samme – at finde den helt særlige lyd i den enkelte kunstner, fri for plagiat og efterstræbende tendenser. Plank var i kraft af sin tilgang og sit arbejde med grupper som Neu!, Kraftwerk, Cluster, Harmonia og Guru Guru mere end måske nogen anden dét centrale omdrejningspunkt for kraut-strømningens særlige lydunivers. Stephan Plank, dokumentarist og søn af den legendariske producer, udsendte i 2018 dokumentarfilmen ”’The Potential of Noise”. Her forsøger sønnen Plank at forstå, hvilket indtryk faderen, der døde i december 1987 i en alder af 47, efterlod sig – både på den alenlange liste af musikere, der besøgte hans studie i udkanten af kraut-byen Köln og på moderne musik som sådan.

OBS. Filmen vises på udvalgte aftener under koncertrækken Kraut Remixed.

Se trailer for filmen “The Potential of Noise”:

SØS-Gunver-RYBERG-Photo-by_Flemming-Bo-Jensen_preview

Kraut Remixed LIVE feat. SØS Gunver Ryberg & Cristian Vogel

Via kontakter i kredsen om krautens legendariske producer Conny Plank er autentiske multisporsoptagelser af krautrockens mest originale kunstnere blevet stillet eksklusivt til rådighed for SØS Gunver Ryberg og Cristian Vogel. Under Vinterjazz 2020 fremfører de to producere en række koncerter landet rundt med personlige live-remix af kraut-legender som Neu!, Harmonia og CAN baseret på de oprindelige optagelser fra 1970’erne og 80’erne. Faktisk havde den visionære producer allerede selv overvejet at præsentere egnede indspilninger i en art live-set og samlet udvalgt materiale, men døden kom ham i forkøbet i 1987, og Conny Planks tanker blev aldrig realiseret førend nu. Med sig har Ryberg og Vogel en særligt udvalgt mixer, bygget af Planks tekniker Michael Zähl, som designede og fremstillede hovedparten af producerens legendariske grej – mildest talt et scoop!

Kraut Remixed er en særudgave af koncerttemaet Jazz Remixed, hvor danske producere og dj’s livefortolker et ikonisk album, en scene eller et fortættet, inspirerende punkt i jazzhistorien.

Koncertrækken og filmvisningerne er arrangeret i samarbejde med Art Freq og Goethe Instituttet. Projektet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Med afsæt i de dybe historiske bånd mellem Danmark og Tyskland skal det kulturelle venskabsår i 2020 videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem vores to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.

Kraut Remixed – Vinterjazz 2020

14/2: Kunsthal Charlottenborg, Kbh. K (+ filmvisning) – Læs mere / Køb billet
20/2: Klaverfabrikken, Hillerød – Læs mere / Køb billet
21/2 Forbrændingen, Albertslund (+ filmvisning) – Læs mere / Køb billet
22/2 Teater Momentum, Odense – Læs mere / Køb billet
27/2 Radar, Århus (+ filmvisning) – Læs mere / Køb billet
28/2 Huset Aalborg (+ filmvisning) – Læs mere / Køb billet

Koncerterne er en del af den landsdækkende Vinterjazz, der finder sted i sin 20. udgave den 6.-29. februar 2020. Festivalens line-up offentliggøres løbende på www.jazz.dk/vinterjazz-2020/program