Vinterjazz-anbefalinger #4: Seks skarpe bud fra tredje uge på Vinterjazz 2020


En ny fantastisk uge venter forude på Vinterjazz 2020. Internationale gæster, premierer på nye værker, unge danske stortalenter og mange flere står klar til at levere store musikalske oplevelser.

Her finder du udvalgte highlights fra den tredje af fire ugers festival. Følg med løbende her på Jazz.dk for flere anbefalinger, aktuelle nyheder og det samlede koncertoverblik. God fornøjelse – uanset hvor i landet du befinder dig!

Se alle kommende koncerter: www.jazz.dk/koncerter
Find koncerter via dit lokale spillested: www.jazz.dk/spillesteder
Gå på opdagelse i årets temaer: www.jazz.dk/temaer

Horse Orchestra (IS/NO/SE/DK)
18/2, 19:00 – Sun Ship / Atlas, Aarhus (+ Kjærgaard/Westergaard/Bruun) – Læs mere / Køb billet
19/2, 21:00 – Gaarden & Gaden, Kbh N – Læs mere / Fri entré
26/2, 20:00 – Dexter, Odense – Læs mere / Køb billet

Horse Orchestra er et vigtigt nyt band på den moderne nordiske jazzscene. Bandmedlemmerne lykkes med at kombinere dele af jazzens historie med moderne genrebrydende musikalske eksperimenter. Klassiske jazzkompositioner fra 1920’ernes New Orleans møder fri jazz fra 60’erne og blander sig med moderne klassisk musik, og det hele ender i en original, postmodernistisk stil, der ikke findes lignende af på den nordiske jazzscene.

Slowburn
18/2, 20:00 – MoorJazz / Fermaten, Herning – Læs mere / Køb billet
22/2, 21:00 – Studenterhuset Aalborg (+ Christian Mohr Levisen) – Læs mere / Køb billet
23/2, 20:00 – KoncertKirken, Kbh N ( + Miman (SE/NO)) – Læs mere / Dørsalg

Lars Bech Pilgaards anmelderrroste kvartet Slowburn bestående af Lars Greve på klarinet, Thommy Andersson på el-bas og Thomas Eiler på slagtøj har siden 2012 huseret på den danske og internationale jazzscene med tre kritikerroste udgivelser. Gruppen arbejder i et krydsfelt af repetitive ritualistiske lydbilleder, skrøbelige simple melodier og forløsende storladne passager. Musikken kombinerer et særegent miks af No Wave, minimalistisk avantgarde og eksotisk musik både i og uden tempo. I februar 2020 udkommer bandets fjerde plade, Folketro.

Jazz Soundtracks: “Rosemary’s Baby” med musik af Krzysztof Komeda
18/2, 21:00 – Øst for Paradis, Aarhus – Læs mere / Køb billet
23/2, 16:15 – Cinemateket, Kbh – Læs mere / Køb billet

Roman Polanskis store gysergennembrud med Mia Farrow i rollen som Rosemary, der langsomt trækker tilskueren ind i en tilstand af psykologisk terror. Komedas mesterværk af et soundtrack og hans berømte vuggevise-tema (sunget af Mia Farrow) bidrager uforligneligt til filmens krybende uhygge.

Enrico Pieranunzi Trio (IT/DK/US)
19/2, 20:00 – Den Sorte Diamant / Dronningesalen, Kbh – Læs mere / Køb billet
27/2, 20:00 – Dexter, Odense – Læs mere / Køb billet
29/2, 20:00 – Kedelhuset, Silkeborg – Læs mere / Køb billet

Den verdenskendte italienske pianist, Enrico Pieranunzi står i spidsen for en ny, europæisk jazztrio i topklasse. Enrico Pieranunzi Trio består, foruden Pieranunzi selv, af Danmarks måske bedste bassist, Thomas Fonnesbæk samt trommeslager Ulysses S. Owens Jr fra New York City. Musikken er original, krydret med enkelte klassikere, og det eminente sammenspil byder på kollektive improvisationer i topklasse.

The hOpening
19/2, 19:00 – Atlas, Aarhus (+ Køs) – Læs mere / Køb billet
20/2, 20:00 – Huset i Aalborg – Læs mere / Køb billet
22/2, 21:00 – Harders, Svendborg – Læs mere / Køb billet
29/2, 21:00 – Huset-KBH – Læs mere / Køb billet

Trioen The hOpening (Lennart Ginman, Jeppe Gram, Maggie Björklund + live: Anders Filipsen) trækker tråde til den progressive rock, støvet jazz og filmmusikken. The hOpenings debutalbum “Out Of Bristol” (juli 2019) blev indspillet i Bristol som et resultat af fascinationen af triphop-lyden og de bands, som op igennem 90’erne tog deres afsæt fra netop byen i det sydvest-engelske.

Figura & Jakob Davidsens Kammerat Orkester – Releasekoncert: “Verden er babel og elfen”
18/2, 20:00 – KoncertKirken, Kbh N – Læs mere / Dørsalg

Udgivelsen af “Verden er babel og elfen” er en kulmination af samarbejdet mellem Figura Ensemble og Jakob Davidsens Kammerat Orkester. Det er et unikt samarbejde på tværs af de traditionelle skillelinjer i dansk musikliv mellem rytmisk musik og klassisk musik. Figura Ensemble er et musikalsk kollektiv i særklasse, som gennem mere end 25 år har udfordret både samarbejdspartnere og publikum med exceptionelle koncerter og moderne musikdramatik. Jakob Davidsens Kammerat Orkester hører til i eliten af orkestre der udforsker grænselandet mellem improvisation og komposition. På programmet er “Verden er babel og elfen” med tekst af Ursula Andkjær Olsen samt “Cruel to be kind” med tekst af William Shakespeare og “Nærmere” med tekst af Ole Sarvig.

Koncerterne er en del af den landsdækkende Vinterjazz, der finder sted i sin 20. udgave den 6.-29. februar 2020. Se alle koncerter på www.jazz.dk/vinterjazz-2020/program – eller følg med i de løbende anbefalinger her på www.jazz.dk.