UDSKUDT til 5. juli: The Staples Jr. Singers (US) + DJ Bremer/McCoy




The Staples Jr. Singers er gospel og soul direkte fra Aberdeen, Mississippi. Efter genudgivelsen af deres første og eneste album “When Do We Get Paid” på David Byrnes Luaka Bop pladeselskab, er familiegruppen genopstået og spiller nu koncerter for første gang siden 1970’erne. Til februar rammer de ALICE på Stairway som en del af Vinterjazz.

The Staples Jr. Singers er en gospelgruppe fra Aberdeen, Mississippi. De var en del af den fortrop af soul- og gospel-kunstnere i 1970’erne, der brød med traditionen og som mange af tidens gospelgrupper, var de et familieband. Da de startede i 1971 var gruppens nulevende medlemmer, de tre søskende Annie, A.R.C. og Edward Brown, blot 11, 12 og 13 år. De navngav sig selv efter deres idoler The Staple Singers og spillede til talentshows og på klubber efterhånden som deres popularitet voksede. Siden turnerede gruppen fra deres hjem i Aberdeen, Mississippi og tværs over bibelbæltet for at sprede deres soulede gospel-lyd...

Læs mere

Lignende koncerter i Vinterjazz 2023