insatsic mazagu konstruerer byer lavet af vibrationsmateriale. De er landskaber i konstant forandring, nogle gange så skrøbelige som et korthus, andre gange så konkrete som skind, snore eller metalrør. Selvom det rum, du måske befinder dig i, virker fjernt og uhåndgribeligt, er der spor af menneskelig aktivitet at finde overalt. Et pust, et strejf af huden eller et strøg med en børste.
I kombination kortlægger disse elementer en vej gennem fantasiens ustabile arkitektur.