Arbejdermuseet

Rømersgade 22, 1362 København K
Se på kort
Arbejdermuseet er en ny scene under Copenhagen Jazz Festival. Det er dog ikke første gang, at der er jazzmusik i bygningen fra 1879.
Koncerterne afholdes i Festsalen, hvor arbejderfamilier har festet og danset i flere generationer, og salen har dermed også en lang historie som spillested: Allerede tilbage i 1930´erne blev der afholdt jazzkoncerter for arbejderne. I den stemningsfyldte sal kan publikum nyde musikken og mærke historiens vingesus under de røde faner.

Praktisk information

Der er niveaufri adgang til alle områder og Festsalen kan tilgås via en elevator, der kan rumme kørestole op til 95 cm i bredden. Er din kørestol for bred, kan du låne en af museets egne.
Arbejdermuseet ligger i en fredet bygning fra 1879, hvilket desværre betyder, at der enkelte steder er smalle gange og dørtrin. Værterne hjælper naturligvis gerne, hvis du har spørgsmål eller har brug for assistance.

Toiletterne ligger ved indgangen og i museumsbutikken, inklusiv et handicaptoilet.

Kæledyr er ikke tilladt på Arbejdermuseet, men fører- og servicehunde er velkomne.

  • www.jazz.dk
  • info@arbejdermuseet.dk
  • +45 3393 2575
  • Åbningstider: Åbningstider Hver dag: 10.00 – 17.00 Torsdag: 10.00 – 20.00
  • Transport: Arbejdermuseets adresse er Rømersgade 22. Arbejdermuseet råder ikke over parkeringspladser – desværre heller ikke handicapparkering. Der er 5 min. til fods fra Nørreport Station og Metro. Busserne 5C, 14, 150S, 184 og 185.

Koncerter i Vinterjazz 2023