3rd Floor Songs by Rasmus Kjær

WestMarket , København V


Fri entré

Den melodi som overrasker og betager én, når man går forbi et åbent vindue på 3.sal, og bare MÅ stoppe op og lytte. Dén er pianisten Rasmus Kjær på jagt efter. Han tager sine favoritmusikere med sig og sammen spiller de alt fra oversete Broadway-sange fra 1920’erne til Kjærs egne dugfriske melodier, og med et nærmest telepatisk sammenspil vækkes desuden melodiske mestre som Thelonious Monk og Duke Ellington til live.

Rasmus Kjær debuterede i 2012 med albummet Broken Bow, som blev godt modtaget og Jazz Special skrev bl.a.: ”Kjærs musikalske vision står flot tegnet på denne modne debut”. På pladen medvirkede også de to garvede jazzmusikere Kresten Osgood og Jonas Westergaard. Sideløbende har Rasmus Kjær en karriere som keyboardspiller for eksperimenterende undergrundsbands, og han har bl.a. spillet med SVIN, Klimaforandringer m.fl.. Læs mere på rasmuskjaer.com.

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2017