Koncerten er afsluttet

Føhnvind

KoncertKirken , København N


Fri entré

Føhnvind er en ung, instrumental jazztrio med en unik fælles sound, der forener det tankefulde og indadvendte med eksplosive rytmiske grooves. Gruppen har gennem de seneste fem år spillet en lang række koncerter, primært på spillesteder i København og omegn, bl.a. ved en fast optræden hvert år i Koncertkirken under Copenhagen Jazz Festival. Føhnvind spiler egne kompositioner, der bevæger sig inden for et indbydende og åbent lydunivers, inspireret af bl.a. jazzens verden, den nordiske visetradition og fransk impressionisme. Gennem korte præsentationer af hvert nummer inviterer den stærkt sammenspillede trio publikum til aktivt at lytte med. Derigennem sættes der billeder på det abstrakte og improviserede i musikken og på de temaer og fortællinger, den er inspireret af.

Copenhagen Jazz Festival @ KoncertKirken er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Knud Højgaards Fond, Oticon Fonden, Dansk Musiker Forbund, Nørrebro Lokaludvalg.

Line up:
  • Morten Ib Kjærgaard Munk - klaver
  • Sune Kjærsgaard Dahlgreen - trommer
  • Phillip Steen Dyssegaard – kontrabas

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2019