Tactical Maybe er dukket op fra improvisationsscenen, klar til at sætte sit præg. Tactical Maybe er et ja og et nej. Det er en social gestus uden kompromiser, der efterlader både udsagn og spørgsmålstegn, hvor nysgerrighed og spontanitet fører an. Vær klar til at høre fire stærkt lydende musikere udfolde deres personligheder gennem deres instrumenter.
Louise Dam Eckardt Jensen er en dansk-amerikansk saxofonist, komponist og multi-instrumentalist, som har boet i Amsterdam, Berlin og New York i over 10 år. Hun er uddannet fra konservatoriet i Amsterdam samt Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. I dag bor hun i Danmark, hvor hun leder sine ensembler i både ind- og udland, som blandt andet tæller duoen ”The Home of Easy Credit” og ”Sweet Banditry”, såvel som komponerer for forskellige ensembler, heriblandt ”The Wet Ink Ensemble” i New York. Hun står sammen med sin mand Tom Blancarte bag pladeselskabet ”Marsken Records”.
Nana Pi e...

Nana Pi er en københavnsbaseret saxophonist, komponist og dirigent, der hovedsageligt arbejder indenfor den eksperimentelle jazzscene. Hun har udviklet musiktegnsproget "Extemporize"- et sprog hun primært bruger i orkesteret "Extemporize Orchestra". I 2020 modtog hun P8 Jazz prisen "Årets Ildsjæl" for hendes vedholdenhed og kreativitet i arbejdet for at stimulere og udvide menneskers musikalske sprog og horisonter. Hun er en del af musikerkollektivet og pladeselskabet "Barefoot Records", hvor hun er aktuel med en ny udgivelse ”Sentiment” med hendes gruppe ”Nezelhorns”. Hun spiller i grupper som Jesper Zeuthens ”Store Claus”, ”Hey Nana, I’m Halym” og ”Coriolis”.
Tom Blancarte er en improviserende bassist hvis karriere startede i New York. Her var han en del af forskellige bands såsom ”Seabrook Power Plant”, ”The Gate” og ”Peter Evans Ensemble”. Siden er han flyttet til Danmark, hvor han har fokuseret på at udvikle et unikt sprog for solo bas performance og er fortsat med at arbejde med sin hustru, Louise Dam Eckardt Jensen med deres duo ”The Home of Easy Credit”. Han står bag pladeselskabet ”Marsken Records”.
Halym Kim er trommeslager og komponist med base i København. I sin egen musik undersøger han nye muligheder for at overføre elementer fra den traditionelle koreanske musik til den moderne improviserede musik. Han tog sin bachelor i Dresden og sin kandidat på RMC i København og starter på solistlinjen på RMC. Halym Kim er aktuel med en ny udgivelse ”My Illusion of Korea” med hans gruppe ”Bijul” udgivet på ”Barefoot Records”. Han spiller med ensemblen ”Spirit of the Hives” af Jacob Anderskov, ”Hey Nana I’m Halym” og ”INklang”.
Barefoot Records label-fest!
Glæd jer til at blive inspireret, rørt, overrasket og udfordret når musikerkollektivet Barefoot Records for 12. år i træk præsenterer en mini-festival under Cph Jazzfestival, med fokus på improvisation og musikalsk mangfoldighed. Galleri Krebsens charmerende baggård i det gamle indre København vil i år danne den perfekte ramme til at få forlænget sine ører og udvidet sin musikforståelse med en kold øl i hånden. Programmet byder på det bedste fra den vibrerende scene for improviseret musik i Europa, med internationale gæster, albumaktuelle bands, prisbelønnede grupper, nye konstellationer og kompositoriske eksperimenter. Barefoot Records blev stiftet i 2006 og blev hurtigt døbt “one of the most interesting new labels in Danish jazz” af AllAboutJazz. Kollektivet består af 8 musikere fra Danmark, Polen, Irland, Norge og Sverige, der udover at organisere koncerter, også står for et stadigt voksende katalog på indtil videre 70 pladeudgivelser.
Program:
7 juli
kl 15 Dabrowski/AC/Tom
kl 16 Ocean Fanfare
kl 20 Dabrowski / Młynarski
kl 21 Hand of Benediction
8 juli
kl 15 Olsson/Rubin
kl 16 Tactical Maybe
kl 20 Copenhagen Clarinet Choir
kl 21 Grafiske Mutationer
9 juli
kl 15 Plasma
kl 16 Orsa (Dybbroe/Lykke)
kl 20 Meinild/Anderskov/Tom
kl 21 Ytterlandet + Liudas Mockunas
10 juli
kl 15 Klapper/Berre
kl 16 Thou Sonic Friend + Jakob Kullberg
kl 20 Coudoux/Pi/Thomsen
kl 21 Sidechains
Koncerterne er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Jazzpuljen, William Demant Fonden og DMF København....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.