Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend på ALICE byder på to dage præsenteret i samarbejde med Fanø Free Folk Festival. Fredag byder på det særprægede kult-band Księżyc (måne) – en totaloplevelse af folkemusik, elektroniske klange, performance og magiske ritualer.
Koncerten er en del af ALICE Summer Series’ Copenhagen Jazz Festival-program og foregår i gården mellem ALICE og UNION.
Sommeren er over os, og det samme er ALICE Summer Series – vores stemningsfulde udendørskoncerter, der finder sted i den hyggelige gård mellem ALICE og UNION. Her byder vi fredage og lørdage fra slut maj til slut august på levende musik af høj kvalitet tilsat sommerlig stemning og læskende drinks.
I samarbejde med Fanø Free Folk Festival præsenterer vi under Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend to dage med eksperimenterende folkemusik. Denne fredag venter en helt særlig koncertoplevelse, når det polske kult-orkester Księż...
Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend på ALICE byder på to dage præsenteret i samarbejde med Fanø Free Folk Festival. Fredag byder på det særprægede kult-band Księżyc (måne) – en totaloplevelse af folkemusik, elektroniske klange, performance og magiske ritualer.
Koncerten er en del af ALICE Summer Series’ Copenhagen Jazz Festival-program og foregår i gården mellem ALICE og UNION.
Sommeren er over os, og det samme er ALICE Summer Series – vores stemningsfulde udendørskoncerter, der finder sted i den hyggelige gård mellem ALICE og UNION. Her byder vi fredage og lørdage fra slut maj til slut august på levende musik af høj kvalitet tilsat sommerlig stemning og læskende drinks.
I samarbejde med Fanø Free Folk Festival præsenterer vi under Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend to dage med eksperimenterende folkemusik. Denne fredag venter en helt særlig koncertoplevelse, når det polske kult-orkester Księżyc indtager gården.
En uudgrundelig aura af mystik hviler over den polske kultgruppe Księżyc. Navnet betyder “måne”, og indfanger på smuk vis musikkens stemning af natlige ritualer og magiske besværgelser. Live er Księżyc en totaloplevelse, hvor gamle folkemusikalske instrumenter, elektroniske klange og rituel performance flettes sammen og løftes af de to dragende vokalister. Gruppen udgav i sin tid et enkelt album i 1996, inden de helt i tråd med deres mystiske aura forsvandt. I 2013 genopstod Księżyc så – til stor succes med betagende koncerter på en række store festivaler, bl.a. Roskilde Festival i 2017. Oplev magien, når de fylder sommeraftenen med deres unikke lydbillede.
Om Fanø Free Folk Festival
Fanø Free Folk Festival har eksisteret siden 2010 som en årligt tilbagevendende mikrofestival, der undersøger møder mellem folkemusikkens rødder og nye eksperimenter. Festivalen finder sted i Sønderho, men præsenterer året rundt arrangementer i hele Danmark, heriblandt Free Folk Mondays på ALICE. Der er mere Fanø Free Folk på programmet, når festivalen 24/7 er vært for Summer Series-program med Eric Arn og Annelies Monseré.
Praktisk om ALICE Summer Series
Under ALICE Summer Series-titlen præsenterer vi udendørs koncerter fra slut maj til slut august. Vi rykker baren ud i gården mellem ALICE og UNION og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik fredag og lørdag. Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger i forhold til COVID-19 nøje og opdaterer løbende formatet til de gældende restriktioner. Koncertområdet bliver med en kombination af ståpladser og unumm. siddepladser. Vil du sikre dig en siddeplads, er det en god idé at komme i god tid. Der vil være bar i gården, ligesom Send Flere Krydderier de fleste weekender byder på salg af lækker mad.
OBS! Det er nødvendigt at medbringe gyldigt corona-pas til koncerterne. Vi opfordrer desuden kraftigt til at man køber billet i forsalg, da det giver os bedre mulighed for at komme i kontakt med publikum efterfølgende med henblik på stop af smittespredning.
...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.